Hverdagsglimt fra den sidste lørdag i efterårsferien
I dag var jeg alene i et hus fyldt med børn. Det er der ikke noget usædvanligt i for den slags dage er der flere af end de dage hvor vi er to om at være fem. Og jeg skal være ærlig nogen gange bliver den slags dage lidt tunge, fordi de ligesom får slagside til den side hvor oprydning, bollebagning og konfliktløsning tynger fremfor at glæde.
Idag flød på en anden måde. Ikke fordi vi gjorde noget andet, men bare fordi dagen ville det sådan. Anna og hendes veninde vågnede inden daggry og fløj fnisende omkring i nuttet natkjolepragt, Rasmus og Mathilde vågnede senere og så lettere målløse på småpigernes energi niveau. Siden samlede vi de sidste kastanjer, malede billeder med efterårsblade og klippede de første Halloween huse. Overalt efterlod vi et rod så syndigt at man ikke kan se her var rydet op i går. Heldigvis kommer mand og nye gæster vist først over middag i morgen så måske når vi at få ryddet lidt op.
I køknet står en gryde med kødsovs til syv, men lige pludselig er vi kun Anna og mig, fordi de store børn forsvant ud til vennerne. Sådan går det jo nogen gange. Andre gange står man der med mad til fire og er pludselig otte. Anna blev så glad da jeg fortalte at vi for en sjælden gang skyld skulle være alene, hun glæder sig til at det kun er os der skal sidde og lørdagsspille.
Af pointer har dette indlæg vist ingen, men af kærlige hilsner er der tilgengæld mange. Jeg håber jeres sidste efterrsferie søndag vil smile til jer.
(Jeg tror den tiltænkte pointe hang sammen med denne lille bitte snegl som Mathilde fandt på et af de blade vi malede. Hun ville gerne have beholdt den som kæledyr men satte den alligevel ud i haven. Nu er pointen forsvundet i madlavning og snak med Anna så I må selv tænke jeres.)
Comments