Jeg havde faktisk store planer for ungernes adventskrans, som ligesom er den ekstra adventskrans jeg mest laver for sjov og hvor jeg i princippet kunne gi´den gas med tossede indfald.
Men for det første er ungerne slet ikke til tossede indfald. De ville bare have deres fugl som er en jeg engang har købt i Fakta og som siden har været med på adventskransen hvert eneste år. Det er ikke jul uden siger ungerne og derfor er fuglen her flyttet ind på en stor bakke jeg har købt i genbrug.
Anna hjalp mig mig at lave adventskransen på fadet og det er hende, der har valgt at det skal være kogler, fugl på rede og fin guld kageserviet samt lidt røde hjerter. Altså ingen pangfarver eller sjove indslag på adventskransen fra familiens yngste.
Fuglen sidder på en lille rede, der er lavet af en birkekrans, den er lille og tæt og foret med lidt hvidmos.
Ellers er det bare fire lys, lærkegrene med et lille bitte pust af guldspray og så de store kogler som vi selv har haft med hjem fra Australien. Vi samlede dem om lige uden for vores autocamper en morgen hvor det havde bombet så sært på taget hele natten....
Alt i alt tog det os ikke fem minutter at skrue adventskransen sammen og det var meget godt for der var heller ikke flere minutter at gi af.
Det kom I da også godt fra !!
Sjovt, at det ofte er børnene, som higer om disse traditionsbundne ting. Jeg tror, at jo ældre man bliver, des mere tør man give slip på de gamle julevaner.... ved ikke helt, om det er godt. det kan da godt ærgre mig selv, når de ældre i familien pludselig hævder, at de i år er ligeglade med julepynt, julegaver eller julemad.
Posted by: Frøskuffen | November 28, 2011 at 12:56 PM
Den er rigtig sød !
Og nogen gange, har vi brug for noget der "bare" er roæigt og enkelt og ganske fint:-)
Posted by: Losarinas mor | November 28, 2011 at 01:50 PM
Kære Frøskuffen. Ja der er ingen tvivl om at børnene elsker traditioner. Det var f.eks. også dem der simpelhen ikke kunne forestille sig en jul uden drillenissen. Jeg synes faktisk at det er sundt og godt at de har det sådan og gerne vil holde fast i det de husker med glæde. At jeg så efterhånden gerne ville have uglen fra Fakta skiftet ud må jeg jo holde for mig selv.
Det med at de ældre siger at de er ligeglade kender jeg godt, men det passer bare slet ikke. Juleaften står de alligevel der og vil have ALT som de plejer....
Kære MIri
Nemlig. Jeg synes faktisk at den er fin især fordi jeg er så glad for de kogler vi selv ar haft med hjem og så er det også et plus at det gik så dejligt hurtigt,
Posted by: Marina | November 29, 2011 at 09:38 AM