At lave gnidetryk med efterårsblade er det rene magi og da det tilmed er super nemt og billigt er der ikke spor at sige til at det er en højt elsket klassiker.
Alt hvad man skal bruge er nogle farvekridt, papir og en bunke blade (helst med tydelige åretegninger).
Først sikre man sig at farvekridtene har en god bred flade at farve med. Har farvekridtene papir på er man nød til at pille det af. Gnidetryk laves nemlig ikke med spidsen på farvekridtet, men derimod med den brede side, der gerne må være skarp (derfor er trekantede eller firkantede farvekridt bedst).
Så lægger man et par blade på et papir og lægger et nyt stykke papir ovenpå.
Alt hvad man nu skal gøre er at gnide farvekridtet henover papiret og se hvordan bladets fine åretegninger træder frem i farve. Især for mindre børn er det ren tryllekunst.
Hvis man kan holde papir og blad i ro får man det skarpeste aftryk, men det er faktisk også fint hvis bladet flyttes en smulle så der kommer skyggevirkning. Derfor kan selv ret små børn være med.
Større børn (og voksne) kan varrierer gnidetrykket ved at bruge flere farver på det samme blad, eller ved at flytte på bladene efter første gnidetryk sådan at det kommer til at se ud som om bladene ligger i en bunke. Start med den lyseste farve og slut af med den mørkeste.
Klik her for at få flere ideer til kreative ting man kan lave med efterårsblade.
Jeg elsker dine dejlige ideer til aktiviteter med børn. Tusind tak for al den inspiration du så gavmildt deler ud af. Jeg tror vi skal lege lidt med efterårsblade i weekenden. Kærlig hilsen Nina
Posted by: Nina | November 04, 2011 at 12:53 PM
Kære Nina. Mange tak. For mig er det nok det primære formål med at blogge at inspirere til nemme kreative aktiviteter for børn og voksne så det gør mig rigtig glad at du kan bruge ideerne. Lad mig endelig høre hvordan I legede med bladene. Her i det lille minitema har jeg nu skrevet om de tre klassiske måder at bruge efterårsblade kreativt, men der er så uendeligt mange flere varriationer og vi har selv lavet rigtigt mange andre ting i år. Næste år viser jeg nok billeder af nogle af de andre ting vi har lavet i år men jeg tænkte at det var bedst at starte med det grundlæggende.
Posted by: Marina | November 04, 2011 at 03:35 PM
Det er så simpelt og såååå smukt, men sådan er det vel ofte med det enkle, når det spiller!?
Knus og Dejlig weekend til dig - Karen Marie
Posted by: Karen Marie | November 05, 2011 at 05:15 PM
Kære Karen Marie. Ja det er en dejlig klassiker som vi hvert år hygger os med. Jeg kom jo lidt sent i gang med mit tema om efteårsblade og derfor har jeg i år valgt kun at have de tre allermest grundlæggende metoder med. I billede arkivet har jeg mange, mange flere ideer videreudviklet fra grundmetoderne men de må så finde plads i temaet næste år.
Posted by: Marina | November 06, 2011 at 01:18 PM