Før man kunne købe færdig kalenderlys i butikkerne var der mange, der lavede deres egne kalenderlys ved at ridse eller tegne små streger, der opmålte dagene til jul. Nu om dage er det ikke svært at opdrive et færdigt kalenderlys, men det er hyggeligt at lave sit helt eget og det har vi gjort i år.
Hvert af børnene har malet et lys, for man kan ikke have tre børn til at male på ét lys og de sprang allesammen på på stolene af glæde da jeg lancerede projektet. Der bliver nok noget med noget lodtrækning mellem kalenderlysene så to af dem finder et andet decemberhjem....
Kalenderlys DIY:
Hvis I også vil lave jeres eget kalenderlys er det ganske nemt. Køb et helt hvidt lys, helst et der er lidt bredt så der er plads til at tegne. Man kan male på lyset med almindelig vandfarver. Hvis man vælger det skal man vaske lyset i sæbe inden man går igang og desuden engang imellem supplerer med at kører penselen med maling hen over et stykke sæbe. Sæben gør det nemlig muligt for farven at binde på lyset. Man kan ligefrem se på malingen hvornår det er tid til sæbe for så begynder malingen af boble op i stedet for at hæfte på lyset.
Disse lys er imdlertid lavet ved at bruge den specielle 3D farve til starinlys som man kan købe i hobbybutikerne. Farven giver ingen problemer når lyset brænder og jeg synes det ser superfint ud med 3D effekten. For et par år siden lavede vi helligtrekongers lys med denne farve og lige siden har jeg tænkt at vi også skulle prøve at lave kalenderlys.
Jeg købte to farver (mine er fra Creative Company, men lignende forhandles hos Pandoro) og gav børnene lov til at male med den ene farve og skrive tal med den anden. Farven er tyk (lidt ala 3D linere) så det er bedst at male lidt store motiver, fordi små detaljer kan være svære at håndterer. Det er også en fordel at ligge lyset fast f.eks. ved at ligge en bog eller et viskelæder på begge sider.
Ellers er der ingen ben i at lave kalenderlysene. Farven bliver siddene, der hvor man har malet den på og lysene er tørre og klar på nogle timer.
Fiffigt med ljusfärg på penna. Har bara sett sådant som man klipper och trycker fast tidigare.
Posted by: Maria | November 24, 2011 at 10:43 PM
Kære Maria. Ja de er ret skønne og også fine at arbejde med. Bivoksen som man kan forme og sætte på lyset er nu også rigtig fin. Den har vi også tidligere brugt (inden jeg bloggede) både til kalenderlys og til nogle lys vi lavede som gaver.
Posted by: Marina | November 25, 2011 at 08:43 AM
Hejsa! Håber det er okay jeg linker til dette indlæg på min nye DIY-blog http://juliarungediy.blogspot.com/ :o)
Synes det er en super idé! :D
Kh. Julia
Posted by: Julia | November 30, 2011 at 07:15 PM
Kære Marina.
Endnu engang er din uudtømmelige base af viden og ideer min redning :-).
TAK!
Posted by: maj | November 17, 2013 at 07:21 PM
Søde Maj. Tak.
Det er faktisk en rigtig hyggelig ide til kalenderlyset. Dejligt at du kan bruge ideen.
Posted by: Marina | November 18, 2013 at 09:56 AM
Det kan du tro jeg kan.
Det er mig der takker :-)
Posted by: Maj | November 18, 2013 at 01:43 PM