Jeg står i køknet og snitter løg til kartoffelpizza. Ved spisebordet sidder Anna og en pige fra vejen. Pigen er et år yngre end Anna og synes at Anna er sej til at tegne.
"Vil du tegne til mig" spørger hun sødt og Anna tegner på livet løs.
Pludselig siger pigen med næsten gru i stemmen: "det er da ikke piger du tegner!" "Næ" siger Anna "det er en dreng og en pige med bukser." "Det vil jeg ikke ha" siger pigen på fire "jeg vil kun have smukke piger med kjole og langt hår".
Anna starter forfra og stemningen er god.
Så siger pigen sødt: "ved du hvorfor jeg elsker lyserødt" "næ" siger Anna, der helt sikkert ikke har en fremtid for sig i diplomatiet, "fordi jeg er en rigtig pige. Piger skal elske lyserødt" svarer pigen fra vejen.
Og pludselig ved jeg med usvigelig sikkerhed hvorfor jeg var godt og vel voksen før jeg kunne udholde lyserød. For gu vil jeg ej påduttes farver eller holdninger eller lange kjoler, heller ikke selvom det er meget søde piger på fire der fører tankstokken.
På den anden side så forklarer det jo hvorfor alle pige i alderen fra 0 til 18 er omvarende lyserøde grissebasser.
Skrevet af en, der stadigvæk ikke bryder sig om hverken lyserødt eller rødt, måske fordi jeg i barndommen altid blev påduttet lige præcist de to farver af den simple grund, at jeg var pige.
Kan vi snart få afskaffet dette farve tyranni ?
Posted by: Tine | November 04, 2011 at 05:53 AM
Jeg elsker lyserød og faktisk også langt hår :-)
Da jeg var barn, havde jeg meget kønspolitiske forældre- jeg havde in
tet lyserødt !Og superkort hår. Måske er det derfor...... :-)
Posted by: Miri Hørsted-Andersen | November 04, 2011 at 06:33 AM
Også jeg var godt og vel, somi rigtig godt og vel, voksen inden jeg fandt den lyserøde farve...jeg har stadig et lidt ambivalent forhold til den...
Farvemafiaen har fortsat godt fat, kan jeg forstå!
Posted by: KirstenK | November 04, 2011 at 07:06 AM
Kære Tine. Jeg synes nu (heldigvis) at det stopper brat omkring de 10 år hvor pigerne pludseligt ikke længere kan døje lyserød. Mine piger har nok været lidt atypiske. Mathilde har aldrig kunnet døje lyserød, hun fortrak sort og det var selvfølgeligt dejligt men også noget besværligt når der skulle købes tøj for det er langt det letteste (og billigste) at købe lyserødt pigetøj. Anna elsker lyserød men hun elsker nok sort og mørkegråt lige så højt. Det synes jeg er fedt for så er der jo mange flere muligheder.
Kære Miri. Ja det kan godt være at der er en sammenhæng der, men jeg tror faktisk at børnenes venenr har mere indflydelse end forældrene. I dag er jeg faktisk blevet rigtig glad for lyserød. Det startede med roserne hvor de allerfineste simpelthen bare er lyserøde og gradvis er farven sneget sig ind i hjertet derfra. Jeg holder nu mest af lyserød når det er sat sammen med mørkegrå eller en anden modsætning.
Kære Kirsten. Ja det er jo det man detsværre må sige. Jeg vil på ingen måde hænge pigen ud her hun er supersød og jeg kan rigtigt godt lide hende. Det hun siger er bare et udtryk for det hun selv føler og det hun hører fra sine venner.
Posted by: Marina | November 04, 2011 at 08:57 AM