Lampen "Icarus Light" er lavet af Tord Boontje for firmaet Artecnica, der også laver de mere brugte Garland light og Midsummer Light. Første gang jeg så garland light var jeg helt bjergtaget, men jeg nåede ikke at få lampen i hus før den hang allesteder og så mistede jeg interessen. Jeg er nemlig så tosset indrettet at jeg bliver træt af ting hvis jeg ser dem for mange steder og derfor er jeg aldrig rigtigt med på moden.
Da jeg første gang så Icarus light på en amrikansk indretnings blog blev jeg på samme måde helt varm indeni og denne gang fik jeg faktisk bestilt og købt en lampe.
Nu hænger den store fuglevinge som en smuk lysende skulptur i min store stue og lampen gør mig glad både tændt og slukket.
Jeg har købt Icarus lampen her hos designdelicatesen, men der var flere måneders leveringstid, så det er nok muligt at man er lige så godt tjent med at købe lampen hjem fra udlandet hvis man også ønsker sig en lysende fuglevinge.
Hvor er den smuk!
Posted by: mette b | November 03, 2011 at 10:32 AM
Den er super lækker, især nu i den mørke tid...;)
Posted by: Maja B | November 03, 2011 at 12:47 PM
Kære Mette. Tak. Jeg er virkeligt glad for den lampe og da den først var i hus var den nem at samle.
Kære Maja. Ja nemlig, det er nu den hænger og lyser næsten altid. Det var nok derfor mine øjne faldt på den da jeg ville "ting-blogge". Jeg synes nu også den er meget fin i dagslys og den kaster smukke skygger.
Posted by: Marina | November 03, 2011 at 03:51 PM
wauv. en englevinge!
Posted by: Dorthe | November 03, 2011 at 03:52 PM
Kære Dorthe. Ja faktisk. Jeg har altid haft et blødt punkt for engle så måske var det derfor jeg faldt for lampen hvem ved.
Posted by: Marina | November 03, 2011 at 03:57 PM
Hej - jeg overvejer denne lampe - men jeg er i tvivl om hvor meget den lyser? Er det meget mat, eller lyser den stuen op?
Posted by: Maychild | May 31, 2012 at 01:00 PM
Kære Maychild. Lampen lyser meget fint op. Vi har den nærmest som lysende skulptur og derfor har vi kun en pære med lille effekt i den. Brugt sådan lyser den det hjørne op som den hænger i. Med en pærer med mere effekt vil den nok kunne bruges som belysning i et større rum.
Jeg er selv meget glad for lampen og de fleste gæster bemærker hvor fin og anderledes den er.
Posted by: Marina | May 31, 2012 at 01:26 PM