Det kan hurtigt bliver for meget med alt det man gerne vil nå i december. Lynhurtigt.
Alligevel skal der hos os simpelthen være plads til at børnene har deres eget kreative projekt. Normalt bliver det bare sådan alt muligt hen af vejen og typisk sådan at de roder med hver deres projekt og ud over hele huset på én gang, men i år har jeg tænkt at jeg vil prøve at få dem til at arbejde på det samme projekt.
De fik selv lov at vælge og der var slet ingen tvivl hos nogen af dem. Det de allerhelst ville lave var en udviddet udgave af det nisselandskab vi hvert år ruller ud til evig begejstring og glæde. Og et nisselandskab er selvfølgelig et forrygende projekt, fordi man kan arbejde på det som man nu har lyst hele december og alle kan være med på det niveau som de nu er.
Så om et par dage ruller jeg det hvide vat ud over fire samlede reoler ovenpå og så må vi se hvad der sker.....
Nisserne har vi næsten klar. Mathilde og jeg har hygget os med at filte en lille nisse familie og Anna har hjulpet med at sætte de hvide dutter øverst på huen. Endnu er nisserne ikke klar til at sætte føderne i vatsneen for de er helt barfodede og vi ved ikke helt om vi vil købe dem små træsko af træ eller selv lave nogen af fimoler.
Hav en super dejlig weekend allesammen.
De er blevet rigtigt fine.
Posted by: Tine | November 25, 2011 at 11:26 AM
Tak søde Tine. Vi kan slet ikke stoppe igen, i går aftens sad vi længe efter at resten af huset sov.
Posted by: Marina | November 26, 2011 at 11:21 AM