Disse ugler fandt min yngste på en aften lige inden spisetid. Vi har en hel skuffe kun beregnet til paprør fra tojletruller og dem bruger alle børnene til deres kreative projekter.
Anna tog et paprør og trykkede det ind foroven, først fra den ene side og derefter fra den anden side. På den måde fik hun formet et sæt ører som hun straks mente måtte sidde på en ugle. Derfor tegnede og klippede hun øjne af papir og satte vinger og næb på af pap fra en gammel papkasse. Da hun havde lavet den første ugle lavede hun straks efter en flagermus (det er den i midten).
Efter spisetid hoppede storesøsteren med på projetet og lavede juleugler rullet i julepapir og med fine røde fødder. Vi mener de vil være søde som julekalender, juletræspynt eller bordkort og jeg tænker at det er et super projekt for en børnehave eller SFO, fordi de er billige og nemme at lave og ser skønne ud i flok. Store rulleøjne ville helt sikkert være et hit til projektet.
Voksne vil også kunne hygge sig med at videreudvikle uglerne med fjer, smukt papir og store vinger.
Fantasien sætter ingen grænser.
De er sjove. Dem har vi også nogle stykker af her i hjemmet, efter at vi så dem ovre hos Helle* tidligere på året. Fantasien sætter inden grænser og så bliver de da brugt til noget, de ellers så kedelige paprør :-)
* http://omgivelser.blogspot.com/2011/03/mr-and-mrs-toilet-rolls.html
Posted by: Anita | November 08, 2011 at 11:59 AM
Nåårh hvor er de fine. Dem skal vi da vist også ha' prøvet. Ungerne er nemlig inde i en fase, hvor de er stærkt fascinerede af paprør.
Posted by: Moster Munter | November 08, 2011 at 12:11 PM
Kære Anita. De er så fine jeres hr. og fru. tojletrulle. Jeg har selvfølgelig også set paprør brugt til en masse forskellige projekter (også ugler) men nu var det jo altså Anna på 5 der selv så mulighederne i at lave øre på tojletrullerne. Der er faktisk slet ingen voksen indblanding i disse ugler, det er ren børnefantasi, det skulle jeg måske have skrevet mere tydeligt i indlægget.
Kære Moster Munter. Paprør er nærmest uundværlige. Der er næsten ingen grænser for hvad de får produceret af de paprør, det er bare ikke så tit jeg lige får blogget om det.
Posted by: Marina | November 08, 2011 at 12:24 PM
Det er ikke vores Hr. og Fru, men Helles (der hvor vi så dem), men det bliver de naturligvis ikke mindre sjove af.
Det er så dejligt, at de kære små kan være kreativt tænkende. Det vidner om sundhed, tænker jeg :-)
Posted by: Anita | November 08, 2011 at 12:30 PM
Nå ja men det skriver du jo også Anita. Undskyld.
Posted by: Marina | November 08, 2011 at 12:36 PM
.....ja så er jeg solgt - fantastisk ide Marina og piger ;0) Tak for det og jeg tager mig den frihed at låne.....IGEN ;0)
Knus Dorthe
Posted by: Frøken Solhat | November 08, 2011 at 09:39 PM
Kære Dorthe. TAK, det vil jeg fortælle pigerne så bliver de glade. Det er så lidt af det de finder på jeg får vist på Badut. I går aftens opfandt Mathilde f.eks. endnu et helt fantastisk spil som de alle tre legede med i over en time, men jeg synes det er svært at formidle i billeder og får det ikke gjort. Desuden er jeg lidt i tvivl om hvor balancen mellem børneindlæg og voksenindlæg skal ligge. Jeg kan godt lide når børnene får ideer uden at jeg blander mig, men det er ikke altid at tingene kan formidles og måske heller ikke altid at jeg er god nok til at se hvad der kan bruges af andre og hvad der ikke kan.
Posted by: Marina | November 09, 2011 at 10:11 AM
Det er en rigtig sød idé... Og jeg er glad for at du slutter af med at skrive: Fantasien sætter ingen grænser. Jeg er jo ikke så vild med at mange siger: Det er kun fantasien der sætter grænser. ;) Håber du har nydt din blogferie ;) kh Tina
Posted by: Tina Dalbøge | November 14, 2011 at 07:28 AM
Kære Tina.
Tak. Det er jo som sagt min yngste på fem der hittede på denne gang og det ELSKER jeg bare når de gør. Balancen er at finde ud af hvor meget der skal vises på bloggen for det skal jo også helst være ideer der kan bruges af andre.
Det med at fantasien ikke sætter grænser er næsten et moto jeg har og i fremtiden vil jeg nok bruge det lidt mere.
Posted by: Marina | November 16, 2011 at 08:17 AM