Hverdagsglimt fredag aften:
Min mand er på jagt hele weekenden så jeg præsidere alene over et bordfuld snakkende unger ved aftensmaden. Samtalen flyver i alle retninger og der tales om den kolde krig, om all-inclusive på tyrkiske hoteller, om hvorvidt det kun er mafiaen, der kører første klasse på den transibirske jernbane og omhvorvidt rødkælken mon er en standfugl.
Jeg skal helst mene noget om det hele og er allerede en kende rundforvirret da en af vennerne spørg om jeg var med i krigen?
Vi har lige været en runde forbi den kolde krig så jeg tror det er den der er oppe og vende igen og begynder at forklarer at jeg skam levede, men at det med lige den konflikt vel er et spørgsmål om hvordan man var med eller ikke med? "Nej" afbryder drengen "ikke den krig. Du ved den der store krig med kanonerne..... Var du med der?"
"ææææ" mumler jeg, for der er jo flere at ta' af.... "mener du anden verdenskrig?"
"Nej" siger drengen utålmodigt "Slaget ved Dybbøl, selvfølgelig!"
"1864!" udbryder jeg og griner så frikadellserne forskrækkede triller i dækning bag skålen med grønsager "nej, det kan jeg ikke prale af".
Men ved I hvad? Bagefter mens drengene og min vilde yngste afholdt et mindre slag i gangen og kanon-kugle-bamserne fløj gennem luften, tænkte jeg at det ville kunne forklare en del, både hvorfor jeg altid er så forbasket træt og hvorfor jeg ligesom altid er mærkeligt ved siden af alting. For fremtiden vil jeg simpelthen påberåbe mig min status som olding og nægte at høre noget der ikke lige passer mig.
Ha, ha, jamen hvad skal man også tro med al den erfaring en mor kan øse af;)
Og trætheden den må altså også komme engang imellem for du er simpelthen så flittig.
Posted by: Lisbeth | November 26, 2011 at 05:51 PM
Kære Lisbeth. Tak for de søde ord. Jeg fik faktisk drengen til at regne på hvor gammel jeg mon ville være hvis jeg havde stået bag en kanon i 1864 og det kunne han måske godt se var lidt over den normale alder for en mor....
Posted by: Marina | November 26, 2011 at 10:30 PM