Ifølge den traditionelle fortælling var Lucia en ung kvinde der levede på Sicilien omkring år 300. Der findes flere forskellige versioner af historierne om hendes liv og død, men fælles for dem alle er at hun blev kristen og forærede sin formuge væk til de fattige til stor ærgrelse for hendes forlovede. På den tid blev de kristne hårdhændet forfulgt og da Lucias forlovede angav hende til myndighederne blev hun dømt. De fleste historier fortæller at hun først blev dømt til anbringelse på et bordel (en almindelig straf for at være kristen) men at hun ikke kunne rokkes af stedet. Så forsøgte man at brænde hende, men igen uden held og til sidst led hun martyrdøden da et sværd blev stukket gennem hendes hals.
Alle kendte beretninger om Santa Lucias liv og død er skrevet århundrede efter hendes død og det vides derfor ikke om hun nogen sinde har levet. Det ændre dog intet på Santa Lucias stærke symbolske betydning som den der med sit lys bortjager mørket.
Fejring af Santa Lucia den 13. december var engang almindelige i hele norden, men skikken uddøde og overlevede kun i Sverige hvor den efterhånden smeltede sammen med skikkene omkring Lussekatter.
De moderne luciatraditioner har således oldgamle rødder både i nordisk mytologi og i kristen symbolisme, men kendes i deres nuværende form med offentlige optog først fra 1920erne. Luciasangen, der er helt uløseligt forbundet til luciaoptoget, var oprindeligt en italiensk sang om en fiskerihavn ved Napoli. Den svenske sangskriver Gunnar Wennerberg hørte sangen og skrev herefter teksten til den nu så velkendte luciasang. I 1927 begyndte man i Stockholm at kåre årets Luciabrud og denne skik spredte sig herefter hurtigt til resten af Sverige.
Fra Sverige kom Luciaskikken til Danmark. Allerførste gang var i 1944 under besættelsen hvor man opførte et Lucia-optog i Scala. Siden har skikken spredt sig til hele Danmark sådan at det i dag er en af de mest elskede juletraditioner.
I Danmark kåres der ikke Luciabrude som i Sverige, i stedet vælger man den højeste, den laveste, den yngste, den ældste eller simpelthen den der råber højest. Der gås Luciaoptog i skoler, i børnehaver, på plejehjem og i kirker, men det er ikke almindeligt at gå Lucia i private hjem, sådan som man oprindeligt gjorde det i Sverige.
Ih, hun ligner da en sand engel :-)))
Kh. Marlene
Posted by: Min Gamle Jul | December 13, 2011 at 02:29 PM
Kære Marlene. Ja Elise, som pigen hedder, har det helt rigtige englehår og synger også som en engel.
Jeg har naturligvis tilladelse til at bruge billederne af de smukke Luciapiger.
Posted by: Marina | December 15, 2011 at 08:57 AM
Hej Marina
Skøøønt foto, må jeg låne det?
Knus fra Pia Nyberg.
Posted by: Pia Nyberg | December 15, 2011 at 12:39 PM
Hej Pia. Hvor er det hyggeligt at høre fra dig. Jeg tænker tit på dig og håber du har det godt. Selvfølgelig må du låne billedet, men bare for sjov kunne det være sjovt at høre hvad du skal bruge det til. KRAM.
Posted by: Marina | December 15, 2011 at 02:01 PM