Det er sidste eftermiddag på Ørslev kloster og panikken vil gerne brede sig. Jeg kan mærke den prikke på ydersiden af huden, men jeg lukker den ikke ind.
Langsomheden bor i min mave og jeg sidder længe nydende på komtessens plads i vinduet med udsigt til Kvindnapperskoven og den yndigste lyserøde himmel.
Historien om Komtesse Olga Sponneck og hendes spontane forelskelse i Ørslev kloster er iøvrigt som spundet ud af et eventyr. Læs selv lige her. Jeg sidder i hendes vindu og småelsker en adelsdame, der valgte at sætte sig spor og skabe rum for rummeligheden. Endnu kan man sove i hendes store himmelseng hvis man er så heldig at få det eftertragtede hjørneværelse og bor man som jeg på Komtessens værelse kan man sidde i hendes lille vindueskrog eller gå igennem hendes lille hemmelige dør.
Hermed afsluttes min lille serie om Ørselv kloster. Jeg håber ikke at jeg ganske har fået jer kvalt i klosterbilleder.
Kære Marina, jeg synes det har været de allerbedste indlæg, jeg indtil videre har set og læst her på bloggen. Jeg har virkelig nydt det hele og har så tydeligt følt den ro, der har været tilknyttet hhv. billeder og skriv.
Tusind tak og rigtig god weekend :-)
Posted by: Anita | January 21, 2012 at 05:58 PM
Kære Marina
Bare rolig, der er vist ingen risiko for at få de smukke, stille billeder galt i halsen! Tak for at dele dine tanker og billeder. Kh. Gunilla
Posted by: Gunilla | January 21, 2012 at 06:54 PM
Hej Marina!
Tusind tak for smukke billeder, lidt ærgeligt med køkkenet når nu resten er så stilfuldt.
Jeg har fortalt min mand at jeg ønsker 4 dage på klosteret i 50 års fødselsdagsgave næste år :-)
Posted by: Margith | January 21, 2012 at 07:58 PM
Tak for turen. Det har været dejligt at følge med :)
Posted by: Pernille | January 21, 2012 at 11:06 PM
Du giver rolighed med ord....det er bare roligt at laese over hvad du beskriver. :-)
Posted by: Tanya | January 23, 2012 at 12:48 PM