I den nordiske mytologi er verdens ende forfrossen. Tre år varer den frygtelige fimbulvinter hvor hvasse vinde hærger og ingen ting har gavn af solen. Så kommer ragnarok og færdig er verden.
I vore dage kan vi nøjes med mindre dramatik og derfor udnævner vi rask væk vintre til Fimbulvintre hvis temperaturen er ekstremt lav og der er masser af sne.
Mig gør det ingenting for "fimbulvinter" er et af de ord som jeg kun kan elske og for hvilke jeg gerne slår sætnings saltomotaler.
Fimbulvinter.
Man kan høre det synes jeg. Isen der knager, fuglen der fryser, sneen så dyb at verden lukker sig inde og ingen mere bevæger sig ud i isens ørken. Fimbulvinter dufter af eventyr og brænderøg, jeg ser hvide skygger flyve over frosne have, mens svanerne står i dvale uden vingekraft.
Mod denne Kong Vinters isnene kraft kan kun foråret kæmpe. Blødt må solen ånde på jordens hud så alt igen kan spire og svanerne genvinde vingekraft og retten til himlenes lys.
Det bliver forår. Jeg ved det.
Nauhh Marina...
Jeg bliver betaget hver gang jeg læser din blog,du kan bære mig derhen historien fortæller om, til de fjerne lande også dem der ikke findes. Også de andre to indlæg du henviser til i dit indlæg er rigtig,rigtig gode:)Tak,tak,tak igen og igen.....
Og jo der kommer forår igen,det kan jeg love dig ;)
Rigtig mange weekend knus og kram herfra
Posted by: Silla | February 10, 2012 at 12:36 PM
Kære Silla. Mange tak for endnu en af dine fantastiske kommentarer. Det er sådan en venlig varme der får mig til at blive ved med at blogge. Idag er det iøvrigt næsten forår her med kun 4 C frost. Jeg har lige hentet Anna fra fritter og nu glæder børnene og jeg os til en dejlig vinterferie sammen. KRAM til dig og dine.
Posted by: Marina | February 10, 2012 at 03:55 PM