Det kribler i mit forårshumør godt hjulpet af de smukke vintergækker og erantis. Det kan måske godt være svært at plukke dem derude i haven hvor de står så fint, men jeg synes glæden ved at tage blomster ind er den allerstørste.
Inde i stuen står de længe i de små vaser og hver gang jeg kommer dem nær kan jeg fryde mig over den skønne honingduft som jeg aldrig ville have fanget ude i haven.
Til erantis og vintergækker skal man have bittesmå vaser, sådan at blomsterne får den helt rette indramning. Her har jeg brugt gamle saltbøsser af krystal jeg engang har fået som gave. Lignene kan jævnligt findes hos genbrug og fordi de kun er bittesmå fylder de jo næsten igenting i skabet.
Jeg elsker også de yndige små forårsbebudere. Fint med de bittesmå vaser:-)
Posted by: Irene Aagaard | February 24, 2012 at 05:46 PM
God ide. Jeg har også fyldt vores vaser med forår i dag
Posted by: Teresa | February 24, 2012 at 07:32 PM
Så fint!
Posted by: Anne Thompson | February 24, 2012 at 09:56 PM
Den duft er vidunderlig og forårsforventningsfuld.
De små saltbøssevaser er SÅ smukke.
Jeg skal i genbrug langt ude på landet i morgen. Hvis jeg er heldig finder jeg et par. Tak for inspiration.
Posted by: Djohanne | February 24, 2012 at 10:42 PM
Jeg elsker også de små vintergækker og erantis...jeg samler også bittesmå vaser sammen så jeg har til gækker og erantis...der findes næsten ikke noget kønnere end sådan en lille vintergk eller to i en lille bite vase...god ide med saltbøsserne...
Posted by: KirstenK | February 24, 2012 at 11:10 PM
Rigtig god ide med saltbøsserne.
Jeg rundede blomsterhandleren i dag og måtte bare ha lidt med hjem til krukkerne. NU skulle det være :o)
Ha en dejlig dag.
Posted by: Lise | February 25, 2012 at 01:01 PM
Tak allesammen. Å forår er det ikke bare så skønt?
Posted by: Marina | February 27, 2012 at 02:48 PM