Hverdagsglimt fra en usædvanlig lørdag.
Her er næsten stille i det store hus hvor der plejer at være en tummel af børn. Manden er på kaninjagt hele weekenden, Mathilde er på Århus turnee med Sløjfen (spørg lige om moren synes det er lidt vildt...) og Rasmus er til fødselsdag.
Tilbage er der Anna og mig. I går talte hun om en veninde som hun gerne ville have besøg af så vi ringer et par gange uden at nogen tager telefonen. "Nå" siger Anna "det gør heller ikke noget for jeg savner min limpistol. Helt enormt faktisk." Når man nu tænker på at limpistolen altid ligger tændt og limparat og at barnet faktisk har et helt bord alene til at lime dimser sammen, kan det måske nok undre at hun ligefrem kan komme til at savne limpistolen så enormt, men hvem er jeg at jeg skal undre mig. Vi andre savner jo også af og til ting som udeforstående måske ville mene vi tilbragte vel rigeligt tid med og når det kommer til limpistoler kan man vel ikke bruge for meget tid på dem.
Anna op til bordet med limpistol og dimser og mig ind på kontoret, der i øjeblikket er så rodet at der ikke er plads til en computer på bordet. Jeg gør indhuk og kombinationen af mor, der ryder op og barn der limer viser sig at være helt genial for aldrig så snart smidder jeg en dims i kassen med "genbrugsdigenotter" før Anna samler den op og limer den sammen med noget andet.
Muligvis har vi her en del af forklaringen på det ekstreme rod der altid præger vores hus for nu er det der før var affald forvandlet til skatte, der aldig nogen sinde må kasseres. Faren bliver ikke glad. Men hvad så kunne han jo bare lade de kaniner hoppe i fred.
-------------------------------------------------
Hverdagsglimt: Små ustylede glimt fra min virkelighed. Oftest et hastigt klipset og helt uredigeret billed og en bid spontan tekst. Andre gange en lille håndfuld billeder næsten uden tekst. Læs flere hverdagsglimt her.
Jeg forstår godt din datter kan savne limpistolen :-) i løbet af ganske kort kan der fabrikeres mange nye skatte.
Kan trøste dig med at hos os roder det også ganske tit, hvad gang på gang får min mand til at spørge hvad, især jeg, skal bruge det til. Mænd forstår ikke den slags.
Knus.
Posted by: Margith | February 25, 2012 at 06:59 PM
Dejligt glimt! Tak for det :-) Det er godt med gode ting som en limpistol. Den slags skal man ikke kimse ad, nej man skal ej. Det lyder hyggeligt sådan at forvandle skrald til skatte lige så hurtigt som skralden dukker op. Der er mange måder at rydde op på :-D
Posted by: Anne Thompson | February 25, 2012 at 08:33 PM
Kære Margith. Anna har mange gode venner men limpistolen er nok den allerbedste af dem der ikke er mennesker. Nu har vi faktisk tre så veninderne også kan gå igang når de kommer. Det er næsten altid et hit og det sker kun meget sjældent at vi har et barn der brænder sig lidt (for det jo de små knap så varme ellers fik de ikke lov at stå alene med dem). Hos os roder det ikke bare tit men simpelthen hele tiden....
Kære Anne. Ja heldigvis er der mange forskellige måder at ryde op. Detsværre er denne særligt dejlige ikke blandt de mest effektive.
Anna og jeg har haft en helt særligt dejlig dag. Rasmus blev inviteret til at overnatte og Anna og jeg har gjort alle de ting vi holder mest af at gøre sammen. Vi har været på broen og smide med pinde, vi har gået tur i solnedgangen, vi har lavet mad sammen, vi har spillet Monopoly, vi har spist is og vi har læst en masse gode historier. Til sidst sang jeg hende i søvn. Anna sagde helt spontant da vi spiste at det har været den bedste dag i hendes liv, endnu bedre end fødselsdag og jul. Tænk. Så kan man da kun blive glad. Tosomhed er bare noget helt særligt.
Posted by: Marina | February 25, 2012 at 09:08 PM
Jeg forstår faktisk rigtig godt hvor meget hun kan savne sin limpistol- jeg savner også min limstift og min saks eller mine strikkepinde så det næsten ikke er til at holde ud...Og heldigvis er vi så forskellige - nogen elsker at gå på kaninjagt ...andre elsker at lime dimser sammen... God dimsedag til jer!
Posted by: KirstenK | February 26, 2012 at 01:10 PM
Så en historie læser jeg meget gerne....det er altid en emotional balancing act for mig mellem at ryde up og at lad det være. Mine børn kan bedst lide det når jeg er klar til at lad det være. :-) Og det er jo vigtigt at have forskellige ting at bruge til forvandle noget til skatte....that warms my heart!!!
Posted by: Tanya | February 26, 2012 at 08:04 PM
Kære Kirsten. Nemlig. Det er godt at mennesker er forskellige og der skal være plads til at vi holde af forskellige ting. Håber du snart finde tid til limstift og saks for det er så fint alt det du får klippet.
Kære Tanys. Jeg burde helt sikkert ryde mere op og prøver også virkeligt, men det er alligevel hele tiden som om rodet vokser hurtigere end jeg (og børnene) kan rydde op.
Posted by: Marina | February 27, 2012 at 02:47 PM