Den anden dag da jeg tøffede rundt i vintermorgenen var solopgangen over frosttågen så betagende at jeg måtte have bilen ind til siden og knipse en del billeder. Det var rigtigt, rigtigt koldt og jeg havde givet mine vanter til et barn der havde forlagt sine egne. Derfor tænkte jeg at det var mig, der havde rystet på hænderne da jeg kom hjem og så billederne. På rigtigt mange af dem var der nemlig en fed gul søjle over solen, nærmest som om solen var blevet forlænget. Ærgeligt smed jeg alle de billeder, der så unaturlige ud i skraldespanden og beholdt kun de få hvor det ikke var helt så ekstremt.
Nu kan jeg så igen ærge mig for det var selvfølgelig en rigtig ægte solsøjle jeg havde været så heldig at fange.
Og sådan kan man gudskelov blive klogere hver eneste dag hele livet.
(Her er endnu et billed fra den morgen. Det er taget fem minutter forinden hvor solsøjlen ikke var så kraftig at billederne blev unaturlige.)
Klogskab er en god ting, jeg så det også, men havde ikke kameraet :-) Smukt foto.
Posted by: Margith | February 08, 2012 at 10:11 AM
Kære Margith. Jeg køre børnene i skole hver morgen i øjeblikket fordi jeg synes det er for koldt til at køre sikkert. Jeg kan se på de børn der cykler at de er helt pakket ind i tørklæder og næsten ikke ser på vejen og det tør jeg simpelthen ikke risikere. Når jeg så køre videre igen er tidspunktet perfekt til solopgangen og derfor smider jeg næsten hver dag kameraet i bilen. Til gengæld var jeg i søndags ude for at tage vinterbilleder ved en sø. Da jeg nåede frem opdagede jeg at jeg havde batteriet til opladning derhjemme. Nogen gange ser man iøvrigt ting meget bedre uden kamera så du nød sikkert din solsøjle mere end jeg gjorde da jeg gik rundt derude i kulden.
Posted by: Marina | February 08, 2012 at 10:31 AM
Fantastisk billede. Man glemmer helt at det er meget koldt...
Posted by: Teresa | February 08, 2012 at 08:08 PM
Mmmmmmm...det er som en terapi at se på dine fotos og læse dine ord. Du har ægt en gave, Marina. Og, ikke mindst -- du er en rigtig sød mor at køre børnene i skolen og give op dine vanter til barnet som ikke havde! Så er historien og billedet endnu 'sweeter' at læse.
:-) Jeg håber du havde efter en stor kaffe -- sterk og varm!
Posted by: Tanya | February 08, 2012 at 10:53 PM
Kære Teresa. Nej man kan ikke se kulden for den varme sol men jeg tror faktisk det frøs 17 C og det er alligevel en del når man ikke er klædt på til det.
Kære Tanya. Mange, mange tak for dine altid søde kommentarer. Du gør mig så glad, næsten dagligt. TAK. Det er meget koldt i disse dage i Danmark og jeg tror faktisk alle mødre ville give deres børn deres vanter hvis de havde glemt deres egne for det er næsten ikke til at holde ud at være ude uden. Det er derimod ikke alle der er så heldige at kunne køre børnene i skole. I Danmark plejer børn selv at cykle i skole og det er familiernes hverdag jo indrettet efter. Min yngste er dog så lille at jeg også normalt ville følge hende så også for mig er det ren luksus at det ikke behøver at være på cykel i øjeblikket. Jeg har hentet hende en enkelt dag med kælk men hun der ellers elsker at kælke synes faktisk at det er for koldt.
Posted by: Marina | February 10, 2012 at 01:38 PM