og tak for våren
Morgen milde Mor Marts kom med kurven fuld af forårstegn og strøg sine gavmilde hænder over den vinterkolde jord. Bier, sommerfugle og frøer vågnede, fugle byggede rede og sang foråret grønt, mens anemoner, krokus og martsvioler spirede i Mor Marts fodspor.
Lidt har vi hjulpet på forårsfornemmelserne med fin forårspynt, gækkebreve og påskeforberedelser. Vi var også ude med sværd og hakke og jage vinterens kolde konge på porten til forårsjævndøgn.
I år har mor Marts givet os mange kolde forårsdage, men også dage så varme og mætte at det næsten føltes som sommer.
Og nu, NU, er det forår. Forår i Danmark.
Jeg takker Mor Marts for forårets mirakel og venter i spænding på lille April.