Mor Marts elsker alle sine blomsterbørn og hvordan kan hun andet? Men selvom hun elsker alle forårets blomster bærer hun alligevel den lille bitte vilde martsviol tættest på sit hjerte.
Martsviolen spirre hvor mor Marts allerkærligst stryger sine fingre gennem græsset og hos mig er det på de lune plæner helt nede ved åen.
Og der ligger jeg så på maven i duggen og fotografere mens morgenjoggerne forundret ser til fra naturstien på den anden side af åen....
Go glædelig martsmorgen til alle.
Kære Marina!
Hun er meget smuk, frøken Viol. Hos os bor hun flere steder og jeg forundres hvert år over duftens styrke.
Sødt af dig og underholde joggerne :-)
Posted by: Margith | March 27, 2012 at 09:34 AM
Hvor er det smukt, Marina - jeg var også ude og nyde martsviolerne i går.
Posted by: Madame | March 27, 2012 at 09:52 AM
Å Margith hvor er i heldige. Jeg ELSKER de små skjulte violjuveler og blev så glad sidste år da jeg fandt dem. Jeg havde iøvrigt de små bitte martsvioler i tankerne da jeg skrev portrættet af mor Marts så jeg var rigtig glad for at de gav sig til at blomstre mens det stadigt er marts....
Kære Madame. Ja dem kan man kun elske. Måske jeg skulle have ventet med billedet til der var flere der blomstrede sammen men jeg kunne altså ikke vente....
Posted by: Marina | March 27, 2012 at 10:57 PM