Nem og kreativ påskepynt er årets påske tema på Badut. Klik her for at se alle de indlæg der hidtil har været bragt i temaet. Der kommer nye nemme og kreative påskeideer helt frem til påske.
Tjek også mine links i sidebaren. Her er mange kreative ideer både til børn og voksne og jeg tilføjer nye hver gang jeg ser en dejlig påskeide.
............................................................
Jeg går og funderer over det med påskepynten.
Det er ikke særligt populært at pynte til påske og det synes jeg faktisk er synd for det er jo foråret og livsglæden vi med påsken skal byde velkommen.
Jeg tror der er to forklaringer. For det første er meget påskepynt grimt og grelt. For det andet og nok så vigtige har mange mennesker travlt med selve foråret og ikke så meget tid til at hygge med at lave hjemmelavet påskepynt. Til jul hygger vi os med at klippe og klistre, men til påske vil vi nok helst have påskepyntet i en ruf.
Nu prøver jeg jo altid på kun at leverer nemme ideer på Badut (blandt andet fordi jeg er så utålmodig og fummelfingret at jeg ikke selv orker andet) men i den kommene tid vil jeg påskeblogge med de allernemmeste påskeideer jeg kan komme på. Oprindeligt havde jeg planlagt at vise noget virkeligt fint og poetisk påskepynt som jeg har nørklet med, men nu har jeg i stedet besluttet at årets påsketema skal være nem påskepynt. Derfor vil der i den kommene tid komme en række super nemme påskeideer lige til at nappe. Den poetiske påskepynt kommer så til at vente til næste år.
Hvis du har lyst til at se påskeideer fra tidligere år kan du klikke her.