Det man ser afhænger af de øjne man har at se med og den sandhed gælder ikke mindre når man taler om kameraets mekaniske øje hvor forskelden mellem objektiver er fasinerende, fordi det er som om verden forandre sig når man oplever den gennem et andet objektiv.
Derfor var det også ganske magisk for mig da jeg for ca. en måned siden fik et fantastisk macroobjektivt at lege med.
Normalt fotograferer jeg med et fast 50mm objektiv som jeg elsker, fordi det er lynhurtigt, let og meget lysstærkt. Desuden kan det næsten tage alle slags billeder, men naturligvis med den begrænsning at det ikke kan favne de store landskaber og heller ikke gå helt tæt på de allermindste ting.
Derfor går jeg selvfølgelig og ønsker mig nye objektiver, der kan supplere det verdenssyn mit 50mm objektiv kan tilbyde. For nyligt blev der så økonomisk rum til et nyt objektiv. Jeg brugte lang tid på at overveje hvilket objektiv jeg ønskede mig allermest og endte med at beslutte mig for 105 mm (helt præcist Nikon 105 mm F/2.8 AF-S VR Micro, hvis der nu er andre nørder derude, der gerne vil vide det).
Objektivitet er knivskarpt og det er selvfølgelig fantastisk, men også ganske krævende, fordi den mindste rysten sætter sig grimt i billederne. Den opgave er mit meget billige stativ ikke voksen, så det er lidt en udfordring at få gode billeder og jeg er først lige begyndt at lære tekniken. En anden ting, der har udfordret mig er at jeg skal lære at tænke i microkompostion og i microbaggrunde. Især det sidste har overrasket mig meget for jeg synes faktisk ikke altid at det er let at finde baggrunde, der tilfører den stemning jeg ønsker mig. Man kan selvfølgelig bare smide et stykke pap ind bagved eller flytte blomsten, men den slags billeder er jeg ikke så meget for. Jeg vil helst have ægte billeder, der er fanget lige der hvor blomsten gror. Undtagelsen er naturligvis opstillinger hvor selve stylingen af det jeg fotograferer er en tydelig del af legen, for her synes jeg selvfølgelig at det er helt ok at sætte de rigtige farver ind bagved.
Jeg er altså i gang med at lære og i den proces er det som altid vigtigt at øve sig. Derfor går jeg i perioder kun med det nye macroobjektiv og det betyder selvfølgelig også at de billeder jeg har at illusterer Badut med vil være macrobilleder. Jeg håber I kan leve med det og forhåbentligt ender det en dag med at jeg kan fange lige de macrobilleder som jeg ønsker mig.
Links til nogle af de billeder jeg har taget med mit nye objektiv:
Gul anemone. Mirabeller, anemone, bordpynt til påske, driv grene, æg med sommerfugle, sommerfugl, påskeklokker, krokus, gækkebrev, et år i en kop Marts (også billedet af Anna), fyldte vintergækker med lillebitte edderkop, gæslinger, og humlebi.
I får links til billederne fordi jeg selv bruger meget tid på at se billeder taget med de forskellige objektiver når jeg overvejer hvilke objektiver jeg ønsker mig. Jeg vil også rigtigt gerne se billeder taget af amatører for det fortæller mig mere om hvad jeg selv kan finde ud af end de billeder der er taget af professionelle.
Bemærk at objektivet kan andet end at tage macrobilleder, men at det er bedst til ting der står stille netop fordi den mindste rysten sætter sig grimt i billederne.
N.B.: Billederne på bloggen yder ikke objektivet fuld retfærdighed. Jeg forringer rutinemæssigt kvaliteten af de billeder jeg bringer på Badut for at bloggen ikke skal være for tung.
Hvor MÅ det være lækkert med sådan et kamera! Jeg har ønsket mig et i mange år, men... jeg tror bare ikke jeg ville orke at sætte mig ind i hvordan det fungerer/skal indstilles...!
Så - indtil videre (og indtil jeg vinder i Lotto ;-)) så er mit Canon PowerShot digital lommekamera mit uundværlige værk-/legetøj, når der fotograferes!
*SMIL* fra Lisbet
Posted by: Lisbet / *LLL & Co.* | April 11, 2012 at 03:04 PM
Dejligt stykke legetøj - her kan mit pixeline kamera godt pakke sammen
Posted by: Design À la Camara | April 11, 2012 at 04:04 PM
Kære Lisbeth. Jeg ELSKER mit kamera og arbejder til stadighed på at blive bedre til at tage billeder med det. Jeg har også ønsket mig et digitalt spejlrefleks i mange år og også sparet sammen til det. Sidst jeg var klar til at købe et var jeg imidlertid så heldig at vinde et ganske udemærket kamera og stort set hele Badut er fotograferet med det. Nu var det imidlertid praktisk taget slidt i stykker og derfor tog jeg mig sammen til at købe et super lækkert kamera i efteråret. Elsker det og tager masser af billeder hver eneste dag. Billeder der kun skal ses digitalt kan man fint tage med et lommekamera, men de er knap så velegnede til tryk så nu hvor du skal skrive en bog kunne det jo være at du også skulle overveje et kamera hvor billederne kommer i højere opløsning. Det er slet ikke så svært at få lært at håndterer det og slet ikke når man som du har øje for de gode billeder.
Kære Design a la Camara. Å ja det allerbedste legetøj jeg har. Elsker det. Man kan nu fint tage gode billeder med et lille billigt kamera, især hvis de kun skal vises digitalt. Det billed fra Badut der er vist allerflest gange ude i den store verden er et billed af min fuglefoderkrans. Det er taget med et meget lille billigt kamera (og faktisk før jeg overhovdet bloggede) men har alligvel været vist på flere store amerikanske blogs og andre websider. Som med så meget andet bliver det bare lidt sjovere når man har lidt flere muligheder og det får man med et bedre kamera.
Posted by: Marina | April 11, 2012 at 04:42 PM
Tillykke med det nye indkøb - glæder mig til at se dine makro-skud hen af vejen.
Posted by: Tina Dalbøge | April 11, 2012 at 04:57 PM
Tillykke Marina - hvor et det spændende for dig at have de nye muligheder! At fotografere er en vidunderlig hobby. Jeg holder meget af at finde motiver i naturen - eller at fotograferer fuglene ud gennem mit køkkenvindue.
Posted by: Madame | April 11, 2012 at 05:07 PM
Du er bare så godt til at tage billeder og jeg har altid dyb beundring for dine natur/have billeder.
Jeg øver mig, men i guder hvor er det ikke nemt.
Janne
Posted by: janne Bygebjerg | April 11, 2012 at 08:47 PM
Uh, du er da en lykkens pam-julefis, Marina (hm, det er vist et mærkeligt ord - men sådan siger vi altså her - det er kærligt ment;) - et macro-objektiv står også ganske højt på min ønskeliste. Jeg synes også det er interessant at observere hvordan ens syn på ting ændrer sig når man tager billeder - ikke mindst billeder af de små ting. Altså ikke holdning til - men evnen til virkelig at se ting, lægge mærke til ting og se skønheden i (de små) ting. Det har kameraet hjulpet mig med, synes jeg. Og så er det bare en underlig digital tingest. Verden er da forunderlig :)
Mona
Posted by: Mona | April 12, 2012 at 01:55 PM
Kære Tina. TAK. Jeg glæder mig også til at blive bedre til at fange de rigtige billeder.
Kære Madame. Netop de billeder du tager gennem dit køkkenvindue var tæt på at lokke mig til at købe en god zoom i stedet. Jeg beundre de billeder og glæder mig over dem hver gang jeg ser dem.
Kære Janne. Jammen TAK. Jeg synes jo selv at jeg har rigtigt meget at lærer men jeg øver mig hele tiden og kan heldigvis også se at jeg efterhånden bliver bedre. Nemt er det ikke, men det er jo netop det sjove ved det. KRAM.
Kære Mona. Ja er det ikke bare forunderligt. Jeg har faktisk aldrig taget billeder før jeg fik børn for jeg hadede den der forestilling om at man først havde set noget når man havde det fotograferet. Derfor har jeg rejst uden kamera. Jeg synes fortsat at det kan være en fantastisk oplevelse at gå en tur uden kamera fordi jeg mere får en helhedsoplevelse. Men hold da op hvor jeg har samtidigt snydt mig selv for mange fantastiske oplevelser af det der sker når man lukker verden ind gennem det mekaniske øje. Mit nye macroobjektiv er fantastisk (men også virkeligt krævende) og jeg elsker det nye syn på verden det giver mig. Der er faktisk også penge til at vidvinkle til landskaber i sparebøssen, men nu lærer jeg lige dette her at kende. Valget stod mellem nye hvidevare eller legetøj og jeg var IKKE i tvivl.
Dine billeder er fantastiske, jeg drømmer tit om at kunne fange et øjeblik som du.
Posted by: Marina | April 14, 2012 at 03:14 PM
Hej Marina.
Jeg går med overvejelser om at købe et 50 mm til mit Nikon kamera, hvad hedder dit objektiv helt præcist? Synes der findes flere forskellige slags 50 mm's. Synes du tager de smukkeste billeder Marina :-)
Kh
Marie-Louise
Posted by: Marie-Louise | July 02, 2012 at 06:11 PM
Å tak søde Marie-Louise.
Der findes ganske rigtigt flere 50 mm objektiver og det har dels noget at gøre med om det er den nye generation og dels noget at gøre med hvor langt ned i f stop det går (altså hvor lysstærkt det er). Mit er et AF-S Nikkor 50 mm 1:1.8 G. Det er langt fra det dyreste 50 mm objektiv men det leverer super kvalitet til pengene og er langt mere lysstærkt end de standart objektiver, der følger med et kamerara (ofte med f/3.5 eller højere). Jeg kan fotograferer indendøre om vinteren så jeg er godt tilfreds, men hvis du vil have et ekstremt lysstærkt objektiv, der kan fotograferer hvor der næsten ikke er noget lys skal du vælge f 1.4 i stedet.
Jeg spurgte i mange danske og udenlandske foraer for fotonørder før jeg købte og der er bred enighed om at mit objektiv er et fund til prisen.
Et 50 mm kan ikke alting og op mod halvdelen af mine billeder er siden marts taget med mit noget mere kostbare 105 mm macroobjektiv (også mange af dem der ikke ligner macrobilleder). I øjeblikket sparer jeg sammen til et lækkert stativ og når det er i hus vil jeg sparer sammen til et landskabsobjektiv.
God fornøjelse. Jeg glæder mig til at se dine nye billeder.
Posted by: Marina | July 03, 2012 at 05:08 PM