Længe har det været sådan at man faktisk ikke kunne arbejde nogen steder i haven uden at få skæld ud.
Overalt i havens træer bor der nemlig fugle af mange slags og de hævder deres ejendomsret med høj og skældsom stemme.
Nu begynder fugleungerne så at hoppe af rede og de stakkels forældre fare rundt i haven på evig jagt efter føde. Heldigvis hænger der stadigt fuglefoderfedt tilbage flere steder og det er fastfood som fuglene er glade for.
Denne lille solsorteunge havde meget smart simpelthen sat sig under fedtkransen sådan at forældrene bare kunne sidde deroppe og hakke fedt af som den lille hapsede i sig.
Det er da lidt smart ikke? En slags fuglenes burgerbutik, men detsværre med indbygget risiko for katteangreb.
Tænk... er de her allerede, de små fugleunger! Håber ikke katten fik øje på den...!
Vi fodrer også fuglene med korn og mejsebolde... og fortsætter, så det er nemmere for forældrene at finde føde til de små pus.
God dag til dig... :-)
Posted by: Lisbet *LLL&Co.* | April 23, 2012 at 10:09 AM
Jeg nyder altid de første forårsdage, når fuglekvidderet for alvor går i gang, ekstra meget :)
Posted by: Pernille | April 23, 2012 at 10:15 AM
Vi har ikke set fugleunger endnu, men utroligt stort udvalg af forskellige fugle på fuglebrædtet.
Smart tænkt at solsorteungen :-)
Posted by: Margith | April 23, 2012 at 11:09 AM
Kære Lisbet. Du kan tro jeg holdt godt øje. Jeg opdagede den lille fyr, mens jeg gik og gravede i haven i går og jeg var klar til at jage alle katte på vild flugt. Men farligt det er det jo for jeg kan jo ikke holde øje med de små fugleunger hele tiden og vi har også masser af rovfugle der tager deres del. Der er næsten ikke andet at gøre end at håbe det bedste.
Posted by: Marina | April 23, 2012 at 04:13 PM
Kære Pernille. Å ja det er så skønt. Der har jo heldigvis længe været musik i luften, men skønt er det hver eneste dag.
Posted by: Marina | April 23, 2012 at 04:15 PM
Kære Margith. Vi har haven helt fuld af alle mulige forskellige fugle både små og store. Det er jo nok fordi vi bor med vand og store træer og det er en fantastisk oplevelse. Mine yndlingsfugle i denne have er de fine spætmejser. Hav en dejlig dag.
Posted by: Marina | April 23, 2012 at 04:17 PM