Projekt I: Drømmen om æbler
Da vi købte huset valgte vi haven og beliggenheden og det har vi ikke fortrudt siden. Haven er rigtig dejlig og derfor er det måske på en måde dobbelt ærgeligt at den ene halvdel af forhaven er rædselsfuld. Den anden halvdel af forhaven er rigtig skøn med tyk stedsegrøn beplantning ind mod naboen og en smuk mørk magnolia midt på plænen.
Den anden halvdel af forhaven derimod. Argh!
Oprindeligt har her stået to enorme træer som man siden har fældet og i stedet for at grave rødderne op har man i stedet plantet et rod af buske oveni. Buskene havde det selvfølgelig skidt og faktisk så det så skrækkeligt ud at jeg ikke engang har et før billed at vise jer. Min energiske mand har ene menneske bøvlet i dagevis med at få de enorme rødder op og i processen slidt fire motorsavsklinker i smadder. I påsken hjalp pigerne ham med at kører rødderne væk (og Mathilde gav Anna en køretur, der dog heldigvis ikke endte på genbrugspladsen).
Så nu ser det sådan her ud. Vi venter på nogle fugleunger, der skal hoppe af rede så vi kan få fældet en anden busk og flyttet de tilbageværende tre buske der er fine benved buske.
Bagefter skal her plantes frugttræer for er der noget vi savner fra den Kronede Kats have er det frugttræerne. Der ryger nok også en rose i den anden del af forhaven så der kan komme endnu et frugttræ (et til hver barn) og lidt balance i haveplanen.
Derudover vil min mand gerne have græs og så er der som man kan se noget med en garagedør, der skal have en omgang maling. Faktisk burde den skiftes, men vi glemte den da vi skiftede alle de andre døre i huset og det er jo tros alt kun en garragerumsdør.
------------------------------------------
Læs om vores to do projekt for sommeren her og få en rundtur i haven (hvor man faktisk kan se lidt af de grimme buske) lige her.
Mmmm....I har vaeret en flittig familie!!! Og, det er HELT vidunderligt at I venter på fugleungerne -- de bliver også bestemmt taknemlige senere for frugttræer ;-) hvor busken står. I bygger lige nu en meget fin historie in jeres haven, og det kan jeg rigtig godt lide. Jeg håber du får imellem nogle fine timer på den pene terasse bag ved huset, kaere Marina. :-)
Posted by: Tanya | April 18, 2012 at 04:52 PM
Altid godt med nye planer :o)
Hvor ser det skønt ud.
Rigtig god arbejdslyst til jer alle :o)
Posted by: Lise | April 18, 2012 at 09:09 PM
Æbletræ er en god ide.
Vi har et sommerhus med 34 træ'er og ikke ET eneste frugttræ, lige indtil sidste sommer hvor jeg fik et i fødselsdagsgave:))
6 fine og gode æbler det og jeg glæder mig til denne sommers høst.
God weekend fra Mosters Pips Prikker
Posted by: Pia | April 20, 2012 at 07:32 PM