Af alle de ting man kan brodere livet med synes jeg nok at blomster er det allerfineste og derfor er jeg altid glad når en hverdagsblogger inviterer indenfor i haven.
En af de allerfineste danske haveblogs er samtidigt en af Danmarks ældste, helt tilbage til de oldgamle tider (for et par år siden..) hvor der kun var ganske få der bloggede om haven. Nu har havebloggerne udviklet deres eget lidt indforståede blogkontinent, men Frøken Solhat formidler stadigvæk haveglæde så smittende glad at det når ud over hækken.
Frøken Solhat kan det med at broderer med blomster, men samtidigt beviser hun i sin ganske lille have at haveglæden ikke behøver at være indviklet eller dyr.
Kik forbi dejlige Frøken Solhat og bliv nyforelsket i din egen have.
-----------------------------------
Trommehvirvel: En lille glad fanfare til ære for bloggere, der gør noget særligt. Serien har nu kørt i godt en måned og vil fremover gå fra at være ugenlig til at være månedlig. Det er stadigt tanken at serien skal rumme et bredt udvalg af skønne danske hverdagsbloggere.
Tak for dine smukke naturbilleder. Jeg nyder dem hver gang. Og drømmer om en dag at få en have som din:-)
Kh
Anna
Posted by: Anna Svenning | May 24, 2012 at 09:45 PM
Tusind tak for dine smukke poetiske alt for søde ord Marina og den meget flotte billed mosaik du har fået sat sammen.
Syrentræet havde en helt fantastisk blomstring sidste år og har så åbenbart valgt i år til at gå i dvale i - desværre - tilgengæld vil det lilla syrentræ vise et brus af blomster i år. ;0)
Kæmpe knus Dorthe
Posted by: Frøken Solhat | May 25, 2012 at 11:34 PM
Kære Anna. Disse billeder er nu ikke mine men derimod den dejlige Frk. Solhats hun kan nemlig bare det med blomster og med billeder. Du er nu også selv fantastisk med et kamera og når du en dag for en have ved jeg at din farvesans vil gøre den smuk.
Kære Dorthe. Jeg holder jo så meget af din have og vidste allerede da jeg begyndte på min lille serie at det var dig der skulle være den første haveblogger som jeg anbefalede. Sjovt hvordan blomstringerne kan ændre sig så meget fra år til år ikke? Mine magnoliaer der var vidunderlige sidste år er ikke nær så flotte i år. Jeg er rigtig glad for at du er tilfreds med collagen, jeg ville gerne have lidt med fra året rundt.
Posted by: Marina | May 27, 2012 at 10:05 AM