I går gik familiens far og slog græs nede ved åen da en lille museunge pludseligt fik lyst til nye eventyr.
Dumdristigt sprang den lige ud foran plæneklipperen (en slags manddomsprøve for musebørn?) og var ret heldig at blive opdaget så plæneklipperen drejede udenom.
Den lille mus med det store mod havde næppe regnet med at blive fanget og sat ned i en kasse og derfor sad den også og rystede bange da faren fik kalt børnene sammen og vist dem den lille mus.
Der var naturligvis en masse begejstrede hvin fra børnene og til alt held blev der i begejstringen også tabt en lille krumme fra en isvaffel ned til den lille fyr. Straks greb musen krummen, satte sig glad og tryg på halen og gumlede løs.
Måske var det derfor den lille mus slet ikke ville ud af kassen igen da hele familien efter få minutter genudsatte den nuttede lille fyr ved åbrinken.
Og nu venter jeg næsten at der i nat bliver krattet på min rude af en vaffelsulten lille mus.
Sikke da en sød lille vaffelspisende is...
Posted by: KirstenK | June 25, 2012 at 10:30 PM
Kære Kirsten. Den var simpelthen bare så nuttet den lille musseunge og så længe de bor nede ved åen (og i en busk lige uden for køkkenvinduet, strategisk plaseret under fuglefoderbrædet) er de meget velkomne. Derimod må de ikke flytte ind i huset...
Posted by: Marina | June 26, 2012 at 10:32 AM
Han er UTROLIG sød....!! Også klog, med fuglefoderbræet over sit hus. :-)
Posted by: Tanya | July 02, 2012 at 08:44 AM
Kære Tanya. Ja sådan en nusser lille fyr kan man da kun holde af. Værre er det når de bliver større, flytter ind på ens loft og æder alle ledningerne. Det har jeg engang prøvet i et andet hus og så er mussene altså knap så kærer...
Posted by: Marina | July 03, 2012 at 07:35 PM