Nogen gange behøver eventyret ikke være så fjernt at horisonten må blåne. Nogen gange venter eventyret lige på den anden side af hverdagen.
I dag f.eks. hvor Anna og jeg gik regnvejrstur til Åkandevej lige over på den anden side af åen.
Anna elsker den tur og synes det er fantastisk at se ind i vores have fra den anden side af floden (som hun konsekvent kalder åen når vi går tur på den anden side. Her over hos os selv hedder den bare åen som den plejer).
Undervejs gør hun indre noter som en ægte videnskabskvinde. Hun stikker næsen i hver eneste blomst og udbeder sig sortsnavn, oprindelse og blomstringstid. Hun vifter også med armene som forskellige fuglearter og synes det er skuffende at moren ikke kan se hvilken fugl hun mener når hun nu basker netop sådan med armene som den mellemstore fugl med det lidt spidse næb, hun spottede i går. "Jammen hvad hedder den mor?" bliver hun ved og acceptere ikke længere at jeg kalder den "kuk-kuk-og-vift-med-halen-fuglen" sådan som hun engang ville have gjort.
På den led er et af barndommens magiske rum nu lukket land for os, men hånd i hånd kan vi stadigt fange det eventyr der bor i duften af regn.
(Og til de der eventuelt måtte mene at det er en pæn frakke må jeg straks ile med en advarsel. Det er en pæn regnfrakke og barnet ønskede sig den brændende, men den er meget svær at lyne for et barn. Jeg troede vi havde fået en frakke med fejl, men jeg har spurgt de andre piger i klassen, der har sådan en frakke og de kan heller ikke lyne deres. Anna nægter derfor at have sin på i skole, men er ikke trist for "nu har jeg jo en regnfrakke der er pæn at gå tur i" som hun siger. Moren på sin side kunne nu godt have tænkt sig en frakke med en lidt bredere anvendelse, men så kedelige er mødre nok bare)
Fatastiske billeder.
Det ser sørme også ud til st være et område der er værd at gå på opdagelse i!
Knus maj
Posted by: Maj | June 09, 2012 at 09:05 PM
Dejlige billeder - du er en dygtig fotograf. Og sikke et dejligt område. Hvor i landet bor I - hvis jeg må spørge? Der ser så dejligt ud.
Kh
Anna
Posted by: Anna Svenning | June 09, 2012 at 09:50 PM
Fantastiske billeder ;) Jeg vil også på gåtur i regnen med mine piger... (og højst sandsynligt samme Kitty paraply!)
Posted by: Rikke | June 09, 2012 at 10:36 PM
.....og mere eventyrligt kan det da ikke blive Marina - skønne livsglade billeder ;0)
Posted by: Frøken Solhat | June 09, 2012 at 10:56 PM
Åh, hvor ser det skønt ud. Så er det lige før det er ok med regn :-)
Jeg må altså også sige at det er nogle fantastisk gode billeder du tager.
Kh
Marie-Louise
Posted by: Marie-Louise | June 09, 2012 at 11:00 PM
Dejlige billeder af en regnvejrstur til floden...smiler lidt af dine regnfrakkebetragtninger og mindes lignende situationer da mine piger var små...I den henseende er det vist kun moden dar har ændret sig!
Posted by: KirstenK | June 10, 2012 at 01:13 AM
Skønt at finde så meget nærvær lige om hjørnet. Det er der rigtig mange der havde godt af at lære. Det gør mig helt glad indvendig at se nogle, der formår at foretage sig noget med sine børn, som ikke lige koster en formue, som f.eks. diverse forlystelsesparker gør, og til gengæld få så meget nærvær og fællesskab ud af "ingenting". Super
Posted by: Bente | June 10, 2012 at 09:50 AM
Kære Maj. Vi er utroligt heldige med vores nærområde og for at være ærlig var det også i høj grad det vi købte da vi valgte huset. Det andet hus vi overvejede seriøst lå faktisk lige så dejligt men noget længere ude af byen. Jeg går mange gange om ugen den lille tur over på den anden side af åen, hen over engen hvor jeg kan plukke blomster med hjem og ind gennem den lille bøgeskov. Turen tager kun 25 minutter og er så fin.
Mange tak Anna og i lige måde. Jeg synes nu mest jeg arbejder på at blive bedre for jeg ved godt at jeg ikke er en rigtig fotograf. Til gengæld øver jeg mig hele tiden. Den anden aften tog jeg 400 (!) billeder af en kurv med lupiner. Ikke fordi jeg skal bruge 400 lupinbilleder men for at eksperimenter med alle indstillingerne. Jeg lærer en masse hver gang jeg giver mig tid til sådan en øvelse men jeg ved jo godt hvor langt der er igen. Her har jeg nu bare knipset billeder helt tilfældigt for man skal ikke ødelægge sådan en tur med at gå for meget op i det med billder. Normalt tager jeg slet ikke kamera med for det er som nærværet er større uden. Vi bor i Holstebro og valgte netop huset fordi det lå i sådan et dejligt område.
Kære Rikke. Ja Kitty breder sig ud over det meste. Anna er rigtigt glad for sin paraply som hun har fået i gave. Jeg håber I får en super hyggelig tur du og pigerne, der er noget helt særligt ved at gå regnvejrstur.
Kære Dorthe. Ja det er dejligt med de små hverdagseventyr også selvom moren må erkende at der er mange fugle hun ikke kan kende på baskeriet og også en del blomster jeg ved mindre om end min 6 årige ønsker at vide. Heldigvis har hun glemt alle navnene igen til næste år og så kan jeg da stadigt lyde en lillebittesmule klog også til den tid.
Kære Marie-Louise. Vi mangler i den grad regn så det var helt ok med regn, bare det ikke bliver ved hele sommeren. Sjovt nok var det styrtende regn da vi besluttede at vi ville ud at gå, så skulle jeg lige hjælpe sønnen med noget og da vi kom ud var der næsten ikke mere regn. Ligeså snart vi kom indendøre igen styrtede regnen igen ned i stænger. Det er da lidt sjovt.
Kære Kirsten. Ja moden har helt sikkert ændret sig. Det jeg synes er tankevækkende er at Annas billige regnfrakker (og ja hun har flere for hun ødelægger altid bukserne med sin træklatren og regntøj købes jo i sæt) meget let lader sig lyne mens designerne bag denne ganske dyre regnfrakke altså ikke har villet bruge penge på en god lynlås. Sådan noget ser man detsværre tit synes jeg.
Kære Bente. TAK. Hvor blev jeg bare glad for den kommentar. Det er jo netop den slags Badut er sat i verden for at inspirerer til. Mine børn kommer iøvrigt også i forlystelsesparker og vi elsker de turer og snakker om dem længe efter så det er ikke fordi jeg har noget imod de dyre købte fornøjelser, det er mere sådan at jeg gerne vil vise at man ikke behøver have pungen op af lommen for at have det dejligt sammen.
Posted by: Marina | June 10, 2012 at 10:57 AM
Aaahhhh -- jeg kunne DRIKKE dine ord. Med min datter har jeg også oplevet at nogle magiske rum er lukket, som du skrev. Men jeg nyder hver eseste gang at det kommer sådan et øjeblik på den anden side af hverdagen {*how* do you write such beautifully perfect thoughts??!!?} Du og Anna gør mig til at smile :-)...og billeder er vidunderlige -- hun passer til blomsterne!! Og dejlige fregner....beautiful!!
Posted by: Tanya | June 10, 2012 at 02:47 PM
Hej Marina skønne billeder:)
Marina kom du egentlig til at løbe? Jeg gjorde desværre ikke.
Mie
Posted by: mie holm | June 10, 2012 at 09:19 PM
Hej igen Marina
Det lyder vildt med de 400 billeder! Jeg håber, at jeg kommer til at se et par af dem på bloggen:-) Ville ønske, jeg havde din tålmodighed hvad angår fotograferingen. Den har jeg så til gengæld ved syningen.
Kh
Anna
Posted by: Anna Svenning | June 10, 2012 at 09:55 PM
Kære Marina, jeg blev helt varm om hjertet, da jeg læste om jeres regnvejrseventyr - og om barndommens magiske rum. Hvor er det let at glemme den slags i hverdagens trummerum - tak fordi du gang på gang påminder os om nærværet og om eventyret, der er tilstede overalt, hvis vi bare husker at kigge efter det. Næste gang det regner vil jeg begive mig ud i regnvejret med børn, gummistøvler og paraplyer og lede efter eventyret :-) Kram!
Posted by: Bodil | June 11, 2012 at 09:12 AM
Kæreste Tanya. Tak endnu engang. Er det ikke sådan gennem hele barndommen at nogen rum lukker sig og at andre døre samtidigt åbner sig? Jeg tror bare man mærke det så meget stærkere med den yngste. Med den ældste er man så optaget af at lade sig begejstre over de nye rum man kan gå sammen på opdagelse i, med den yngste ved man at netop dette rum nu er lukket.
Hej Mie. Hvor er det hyggeligt med en hilsen. Jeg har tit tænkt på dig og håbet at du gik og havde det godt. Jeg løber ikke (kun rundt om mig selv) og kommer nok heller ikke til det sådan lige med det første. KRAM.
Kære Anna. Ja det lyder vildt og jeg var også selv overrasket da jeg kom hjem og fandt ud af at der var så mange. Det er nok ikke billeder I kommer til at se på bloggen (og jeg har allerede slettet de 350) for jeg havde et lignene sidste år som jeg rigtigt godt kunne lide. Netop derfor satte jeg mig for at prøve den samme opstilling bare med det nye kamera og så gav jeg den gas med at prøve alle mulige forskellige slags indstillinger og lysindfald (og de fleste er jo selvfølgelig håbløse men det er netop pointen: at få det prøvet af). Jeg er ikke noget tålmodigt menneske, men jeg er lidt nørdet og vil simpelthen så gerne lærer at tage nogenlunde ok billeder. Jeg ved alt muligt teknisk, men har svært ved at gøre det på instinkt og det er netop dét sådan en aften hjælper en lille smule til at forbedre. Man kan jo ikke bede et barn om at lade sig fotograferer i ret mange øjeblikke, men sådan en kurvfuld blomster har ikke spor imod at stå stille så man kan prøve alt muligt. Det kan faktisk godt anbefales.
Posted by: Marina | June 11, 2012 at 09:25 AM
Skønne billeder og dejlig fortælling fra barndomslandet....
stine:)
Posted by: stine | June 11, 2012 at 09:36 AM
Jeg har altid synes, at eventyrene lige rundt om hjørnet er de bedste :)
Posted by: Pernille | June 11, 2012 at 11:25 AM
Jeg kan altid få noget godt ud af en regnvejrsdag. Duften af sommer regn er noget af det bedst. Jeg har flere gange nydt regnen, mens jeg sad i hængesofaen i haven med tæpper, puder, varm te og en god bog. Lige så stille mens regnede kom med god og langsom sommer regn. Jeres regnvejrs dag var en god én, kan jeg se.
Posted by: M | June 13, 2012 at 03:31 PM
Skønne livsglade billeder
Posted by: Lise | June 13, 2012 at 03:45 PM