Tape kan bruges både som dekoration af bogbind og helt klassisk til at forstærke svage hjørner og kanter på bogbindet. Det sidste er især en god ide når man har bundet sine bøger ind i gavepapir eller det almindelige bogbind fra handlen for ingen af delene er særligt stærke og tape på hjørner og kanter får bogbindet til at holde meget bedre.
På billederne her over er der dels brugt pakketape fra Tiger og dels det fine Washi-tape (fra Pandoro og Søsterne Greens).
Hvis man gerne vil lave sit eget personlige tape til bogbindet er der her en superfin instruktion på hjemmelavet dekorationstape.
Klik her for at se nemme trin for trin forklaringer på hvordan man binder skolebøger ind og her for at se alle de tossede og kreative ideer til bogbind vi forløbigt har bragt på Badut.
Det ser så godt ud, at man næsten ønsker sig tilbage på skolebænken.
Jeg huske stadig mit første fine bogbind i 1. klasse. De følgende år blev det sparet væk, og jeg fik det brune robuste istedet. Til gengæld kunne man så selv tegne på det :)
Posted by: Frøskuffen | August 13, 2012 at 02:07 PM
Tænk at du stadigt kan huske dit første bogbind, så har de penge da været godt givet ud. Som jeg skrev den anden dag er det med bogbind man kan tegne på nu også en meget god ide men jo nok mest når man selv har valgt det. Da jeg var barn var alle vores bøger bundet ind i gamle søkort og det elskede både min søster og jeg.
Posted by: Marina | August 13, 2012 at 02:14 PM
Super ide!
Jeg glæder mig til at se tronds nye bøger, når jeg lige om lidt har hentet ham.
Især fordi jeg har tasken fuld af sejt tape fra søstrene :).
Kh maj
Posted by: maj | August 13, 2012 at 02:34 PM
Endnu en sød idé!
Posted by: Bodil | August 13, 2012 at 03:17 PM
Kære Maj. Det er altid hyggeligt at se de nye skolebøger. Lige den her ide med tape havde jeg egentligt nok mest tænkt som en ide til pigernes bogbind, men selvfølgelig kan den også bruges til drenge. Glæder mig til at se hvad I finder ud af. Anna der nu i mange år har kikket misundeligt til når de andre har fået bundet bøger ind (og faktisk hvert år har fået bundet en bog fra reolen ind så der også var til hende...) fik slet ingen bøger der skulle bindes ind i går. ØV. Hele læsebogen var simpelthen i kopi og det var jo nok lidt smart fordi de så kan male i den men alligevel er vi lidt skuffede...
Tak Bodil. Jeg kan godt se at det næsten bliver for meget med så mange bogindbindings ideer, men nu har jeg jo besluttet det og det giver ikke rigtigt mening at fordele netop dette tema over hele måneden.
Posted by: Marina | August 14, 2012 at 11:15 AM
Hehe.
Ja, men det er simpelthen fordi vi lige selv havde det seje fisketape fremme i søndags til at pifte en gaveondpakning op. Og trond synes det var supersejt.
OG så kom jeg nok lidt sidst i køen til søstrenes masking-fest, så der var primært de blå/grønne tilbage. Så i mit hoved stod der klart 'dreng' over den ide :D.
Posted by: Maj | August 14, 2012 at 08:27 PM