Bloggers blues

I got the blues – the bloggers blues.

Nogle gange bliver alle ordene væk.

Ikke væk som i borte, men væk på en måde så tastaturfingrene ikke kan finde dem.

Ordene er derinde og de danser som de plejer, men de vil ikke ud og møde verden. Det kan hænde at ordene føles for nære og private og det kan også let hænde at de føles alt for ubetydelige og små til den store verden.

Jeg tror alle der blogger kender bloggers blues i en eller anden form. De dage, uger, måneder (men helst ikke år…) hvor ordene ikke vil finde frem til bloggen og hvor alle de indlæg, der skrives inden i hovedet strander på undersøiske klippeskær allerede inden de sætter sejl mod verden.

Vi er alle sammen forskellige (og hip hurra for dén evige lykke) og derfor vil vores klippeskær også være forskellige.

For mig er det til stadighed mærkeligt og uforståeligt at nogen orker at læse om mit helt ordinære liv og jeg skal altid tage mig sammen for at trykke ”udgiv ”når det er et af den slags indlæg, der ligger klar på min side af skærmen. Alligevel ved jeg også fra mails og kommentarer at det er lige præcis de indlæg mine læsere helst vil have og hvis jeg skal være ærlig kan jeg jo også bedst selv lide når den der forfatter en blog kan mærkes mellem linjerne.

Alligevel kan jeg mærke at der måske vil gå en lille tid hvor mit helt ordinære liv får lov at være helt ordinært helt alene og hvor jeg måske mest skriver om andre ting. Det betyder også at der nok bliver lidt længere mellem indlæggene for jeg kan ikke nå at lave nye ideer og opskrifter hver eneste dag.

Rammes du også af og til af blogger blues og hvad gør du for at igen at komme i gang ved tasterne?

Comments

[Rikke]

Fuldt forståeligt... Måske du blot, som mange af os andre, er ramt af hverdagen?? ;) nyd din tid med eller uden indlæg... Jeg skal nok 'hænge på' ;)

[Marie-Louise]

Jeg er samme sted Marina og jeg ved ikke helt om jeg kommer op til overfladen, derfor står bloggen også temmelig stille for tiden. Gode råd modtages gerne ;-)

[Lisbet / *LLL & Co.*]

OM JEG GØR??? Ja, mon ikke! Blues-skyen hænger også over mit hoved p.t.! - Det har den forresten gjort i et godt stykke tid! Før skulle jeg helst lave et blogindlæg om dagen... NU gør jeg det KUN af lyst og KUN om de ting der interesserer mig(!) - og ikke p.g.a. hvad andre "forventer" af mig og bloggen. Det kan ses på besøgsantallet, men... det er bare SÅ ligegyldigt! Hvis du forstår, hvad jeg mener? ;-)
Jeg forstår i hvert fald dig, og kan finde mig selv i det du skriver... rigtig godt endda!
*SMIL* fra Lisbet

[gitte blinkilde]

Selvfølgelig "orker" man at læse DINE indlæg og se dine skønne fotos, du er jo en sand poet :-) Ville ønske at jeg havde dine gener til at skrive skønne indlæg - MEN det har jeg ikke og vi er allesammen forskellige - som du skrevet har - hver især kan vi bidrage med vores :-) Mine er af den kreative slags, og det er da heller ikke så ringe at bidrage med.
Får også blogger-blues, men ikke så lang tid af gangen :-) Endnu, men det skal nok komme.

Knus Gitte

[mette b]

Der har jeg været et godt stykke tid. Et indlæg i midten af juni, et engang i forrige uge og der er ingen ord. Måske skal det bare være sådan lige nu, måske lukker jeg bloggen en dag, hvem ved.
Jeg håber at du og jeg alle alle de andre der har skrevet kommer stærkt igen :)
Klem

[Tine]

Jeg har endnu ikke prøvet at ikke at have lyst til at blogge, men jeg har flere gange prøvet, at jeg simpelthen ikke kan finde tiden til at blogge og lige for tiden er jeg inde i en af den slags perioder, der så falder sammen med en form for computernedbrud i form af en defekt skærm.

Jeg kan også bedst lide at læse dine hverdagsindlæg, så tag du bare den nødvendige pause og vend tilbage, når tiden, lysten med mere dertil er kommet tilbage.

Knus Tine.

[Mor-til-Tre]

Nu er du blevet en fast del af hverdagen, så det er helt OK du ændrer lidt i stilen, ngen gange er det også godt for os som læsere ikke at tage dine guldkorn og skønne hverdagsberetninger for givet så gør du nu bare som du synes det er jo dig der styrer bloggen -ikke omvendt

[Losarinas mor]

Jeg rammes ofte :)
Tænker at mit stille lille liv må være så kedeligt at læse om..
Men efter noget tid, tænker jeg, at der er j mennesker der læser med og skriver kommentarer, så de vil vist gerne høre om mit stille liv.
Og jeg holder jo af at dele:)

[Maj]

Kære Marina.
Jeg gider i hvert fald godt læse dine tanker, og jeg tror at mange har de samme tanker som dem du gør dig her.

Jeg har jo ikke været i bloggeriet så længe. Jeg har holdt et par pauser, som jeg har nydt. Men bloggers-bluesen er gået mig forbi indtil nu :).

Håber at din blues driver over. Jeg nyder dine indlæg. Såvel tankerne som ideerne. Også de mere eftertænksomme.

Kh maj

[Tanya]

Well, I understand that.... ;-) I came over today to get an "å" [I cut and paste them since I don't know how to make the special letters on my tastatur] because I have to write an e-mail to the gas company. Such chaos around here, as this evening is the first big dinner party. I'm collapsing tomorrow. ha ha! But, I'm also THINKING of you from over here, Marina. You have *no idea* how sweet and light you have made my begynnelsen her i Danmark. Også turen her og forberedelsen.....but it's not only from your incredibly delightful words. It's because you are just so kind and sensitive to "det store i det små", and that makes you very easy to love. xoxoxo

[karen Marie]

Jep selvfølgelig kender jeg den blues! også selv om det hos mig er mit arbejdsliv der er omdrejningspunktet. til tider kan jeg slet ikke få øje på en eneste ting der kan være spændene for andre og til andre kan jeg slet ikke sortere i hvad der skal trykkes udgiv på - og så er der jo også lige præstationsangsten om det overhovedet er interessant at læse om...... Men det er da kun sundt engang imellem at have brug for private tænkepauser og overvejelser om man er på rette vej, så tænk godt du kære :0)

knus og dejlig weekend til dig og dine - Karen Marie

[Annette]

Kære Marina, jeg nyder SÅ meget dine ord og billeder! Men kender godt følelsen af blues.
Min egen blogpause er lige nu meget lang, men det skyldes kolbøtter af et format, jeg ikke kan få til at passe i et blogindlæg. Når mit liv igen finder et leje, håber jeg at kunne puste liv i bloggen igen, for jeg savner det.
Men du skal vide, at jeg er her, selvom jeg er stille, og jeg glæder mig over at følge med her.
Knus

[Trine]

Jeg bliver også ramt af BloggersBlue ind imellem. Mindst én alvorlig gang om året.
Og på ét eller andet tidspunkt vender lysten tilbage.
Måske er det ligesom med chokolade - det kan vi også ret godt li, men ind i mellem kan man godt få lidt for meget og får lyst til at spise noget andet. Og alligevel vender chokoladelysten tilbage på et tidspunkt :-)

Bloggers Blue. Fedt udtryk!

[Marina]

Kære alle. Jeg har sat uendeligt meget pris på alle jeres dejlige og kærlige kommentarer og har læst hver eneste igen og igen. TAK.

Jeg vender tilbage til jer allesammen hver for sig men jeg vil gerne have tid til at gøre det ordentligt og på én gang og det kniber med tiden i øjeblikket hvor jeg er næsten alene med børnene.

[M]

Ja, jeg gør - ofte i hel stor stil! Som f.eks. i øjeblikket hvor jeg kraftig overvejer, om det er nu, jeg skal "lukke og slukke" efter 8 år i blogverdenen. Jeg følger ikke mange blogs efterhånden. Ikke som i starten hvor jeg sultede efter kreativ inspiration, som der var i overflod - for mit vedkommende mest uden for Danmark. Nu samler jeg på "blog'e" på en anden måde. De skal ramme mig i maven, som f.eks. din blog, Marina. Det er ikke altid til at sige, hvad det er, der rammer i maven, men det gør godt. Om det hænger sammen med, at jeg er 50+, ved jeg ikke, men det betyder så meget for mig, at jeg kan mærke mennesket bag blog'en. Min egen blog bruger jeg til at holde mig selv til ilden og huske, at gøre noget af det, der er godt for mig. Blive endelig ved, Marina, og hold de pauser du har brug for. kærligst Mette

[margretha]

Jeg har ikke altid så meget at sige, men jeg læser stadig trofast med. Og jeg er glad for det du deler. Min personlige forhindring er at jeg tør ikke alligevel, men vil gerne blogge. Nu prøver jeg at turde en gang til, fordi jeg kan se at det får tiden til at gå langsommere, og træner min modmuskel.
Kan jeg som læser give dig noget tilbage for alt du giver? Nu tænker jeg på, hvad bloggeren har godt af lige nu. Stort knus.