Min søn og hans venner er vilde med Warhammer og derfor vil Rasmus naturligvis gerne have bøgerne bundet ind i Warhammer bogbind. Noget sådant findes ikke rigtigt i handlen, men så er det jo heldigt at de dyre samlefigurer kommer i lækre kasser med flotte billeder, lige til at genbruge på bogbindet.
På præsis samme måde vil man kunne genbruge emballage fra andet yndlingslegetøj.
Ideen er måske lidt mere besværlig end de ideer jeg plejer at vise på Badut men så er det hellere ikke værre og ikke alene holdt bogbindet hele sidste skoleår, det er også kommet i brug igen i år fordi vi heldigvis fandt nogle bøger der lige passede i størrelsen til sidste års bogbind. På den måde synes jeg bestemt at tiden er godt givet ud.
Sådan gør vi:
Vi starter med at finde de flotte kasser frem og klippe motiverne ud fra kassen. Det er nemmest og flottest at bruge hele forsider men man kan også bruge enkeltstående illustrationer.
Så fandt vi noget karton som passede godt i farven (almindeligt tyndt bogbind dur ikke). Vi bandt bogen ind (se nemme trin for trin anvisninger her) men lod værre med at tape bogbindet sammen.
Herefter tog vi bogbindet af igen, foldede det ud og syede illustrationen fast på forsiden af bogbindet med symaskinen (sy langsomt og med relativt stor stringbredte). Når det er nemmest først at binde bogen ind er det fordi man på den måde er helt sikker på hvor illustrationen skal sidde.
Til sidst bandt vi bogen ind igen og tapede bogbindet sammen.
Denne ide er en del af en hel serie om at binde skolebøger ind på nye måder. Klik her for at se hele serien med masser af ideer til både piger og drenge.
Det er da genialt - tak for tippet.
K.h.
Christina
Posted by: Christina | August 16, 2012 at 01:26 PM
Hvor er de fede....tak for link!
Posted by: KirstenK | August 16, 2012 at 11:15 PM
Kære Christina. Min søn er ihvertfald super stolt af sine bøger og blegnede helt da jeg spurgte om han var sikker på at han også i år ville have hjemmelavet bogbind. "selvfølgelig!!" sagde han. Normalt køber vi brugt Warhammer for det er jo voldsomt dyrt og der er mange penge at sparer ved at købe det brugt. Af og til køber han en særlig æske for egne penge og så er det klart at det er skønt når kassen kan genbruges som bogbind.
Kære Kirsten. Skønt at du kunne bruge mærkaterne, jeg synes også at de er skønne.
Posted by: Marina | August 17, 2012 at 05:27 PM
Det må da være lykken for en warhammerfan med så fede bogbind :) Genial idé, tak Marina!
Posted by: Bodil | August 18, 2012 at 07:43 AM