Hver år kommer kong September til menneskenes land. Han kommer når kulden bider morgen kold og høsten er på vej i lade. Han kommer med rige gaver: svampe, frugter, hyldebær og hyben og fra gammel tid har vi mennesker vidst at gemme gaverne godt til den lange og kolde vinter.
Kong September er ikke kold, hans hjerte er varmt som de blade han stryger med begyndende farve. Kastanjen modnes og ligger en morgen i det glitrende græs. Tag den brune ædelsten i hånden og mærk Kong Septembers glatte gamle hud.
Gå ud en tidlig morgen, læg dig i det våde græs og se morgensolen glitrer i den kappe edderkopperne spinder til Kong Septembers stærke skuldre. Mærk hans kolde ånde, men mærk også de varme solstrejf han sender som gave.
Fra de allerældste tider har Kong September og Mor Marts dannet par. Mor Marts gør jorden klar til vækst og glæde, Kong September gør den klar til hvile og ro. Sammen sikre de to at der er balance mellem lys og mørke, vækst og hvile.
Kong September vil at vi bringer høsten i hus. Han ser gerne at vi plukker bær og sylter sommerminder. Han vil at vi mennesker skal gemme glæde, lys og farve til den lange mørke tid der venter forude. Derfor giver han os september solskins striber og glitrende morgen diamanter. Bland septembers magi i dine minders syltekrukke og nyd høstens glæde.
Det lille årstids portræt af Kong September er en del af en serie hvor jeg i år giver hver måned sin egen personlighed. Klik her for at læse alle månedsportrætterne.
Jeg er så vild med dine månedsportrætter...og jeg læser med med stor fornøjelse... God lørdag til dig!
Posted by: KirstenK | September 01, 2012 at 10:46 AM
Det gør jeg også!! Jeg vil meget gerne lægge mig i det våde græs og nyde morgensolen....mmmm...men jeg kunne også godt lide at hoppe ind i dine billeder. Banneret er denne gang særligt smukt! Jeg ser Badut's billederne som en moderne Alice's rabbithole :-).
And I absolutely *love* that photo of the cup tied to the rosensnor!
Posted by: Tanya | September 01, 2012 at 03:08 PM
Ja - det gør jeg så også .-) Du burde lave en eller anden bog om månederne/årstiderne? Og selvfølgelig ved jeg udmærket godt at der findes sådan bøger - men de er også super hyggelige :-) Smukke fotos du har taget - igen :-)
Posted by: gitte blinkilde | September 01, 2012 at 06:42 PM
Jeg med! Dine poetiske fremstillinger af månederne - og af mange andre ting - er i en klasse for sig!
I går åbnede Kong September efterårsballet med en fantastisk efterårsmorgensol her. Vi bukker og nejer og byder ham så hjerteligt velkommen!
Kh Bodil
Posted by: Bodil | September 02, 2012 at 08:00 AM
Kære Kirsten. Mange tak. Det er det mest komplekse jeg laver til Badut i år, ikke så meget fordi det enkelte portræt er komplekst men fordi jeg gerne vil have månederne til at passe sammen på bestemte måder. F.eks. her det været vigtigt for mig at marts og septemper der begge er jævndøgnsmåneder passer sammen og de tre høstmåneder (august, septemper, oktober) skal også have et indbyrdes forhold mens septemper, oktober og november tilsammen skal fortælle noget om efteråret. På den måde bruger jeg muligvis mere energi på at tænke på alle de linjer der skal passe sammen end på egentlig at skrive teksten.
Kære Tanya. Jeg tror det er den fineste kommentar mine billeder nogen sinde har fået og jeg vil arbejde ihærdigt på at gøre det til sandhed en dag. Jeg er meget glad for at du kan lide banneret. Jeg ville gerne have en heder der fortalte at det er efterår men uden de smukke efterårsfarver som først kommer om lidt. Derfor valgte jeg at fokusere på morgentågen og hyldebærerne.
Kære Gitte. Mange tak, hvor er du sød. Det er muligt der en dag kommer en slags Badut bog. Ihvertfald ligger mange af mine bedste ideer i mapper på computeren og har endnu ikke fundet vej herind i min digitale verden.
Kære Bodil. Ja hele efteråret er en stor kongelig fest ikke? Jeg er glad for at Kong Septemper startede ballet så smukt hos jer. Her var vejret også skønt og vi havde Anna med ude på lyngheden og plukke blåbær. SÅ dejligt.
Posted by: Marina | September 02, 2012 at 08:00 PM