Årets indtil videre mest avangserede "kastanjedyr" er denne kastanjebil lavet af kastanjer, kviste og efterårsblade. Det hele er limet sammen med limpistol og bilen er udstyret med forlygter af bog med indsatte (plastik) diamanter.
Det er selvfølgelig Mathilde, der er arkitekten bag kastanjebilen. Hun deltager i dag i klassiske dages opførelse af "Pjerrot" og havde i den anledning fri fra skole. I pausen mellem prøverne var hun så hjemme og blev fristet af de mange kastanjer, der i disse dage ligger drysset overalt på plænen under det store kastanjetræ. I skrivende stund udkæmper Rasmus, Anna og en af Rasmus venner et gevaldigt kastanjeslag derude og på den måde kan kastanjer bruges til lidt af hvert....
Hvad bruger du kastanjer til?
Klik her og find masser af sjove, hyggelige og kreative kastanjeideer.
Det er kun fantasien der sætter granser for, hvad man kan lave af kastanje, en rigtig flot bil
Posted by: Conny Schougard | October 04, 2012 at 05:57 PM
Den er helt fantastisk, den bil! Vi er også vilde med kastanjer (som du ved) og har gang i flere projekter lige nu :-) Dyr, smykker, blomster etc.
Kram Bodil
Posted by: Bodil | October 04, 2012 at 08:44 PM
Kære Conny. Ja der er utroligt mange ting man kan bruge kastanjerne til og fryder os over vores store rigdom (lige på det punkt)! Hav en dejlig weekend.
Kære Bodil. Hvor har I bare lavet mange fine kastanjedyr. Det er så dejligt som de altid falder lidt forskelligt ud ikke? Kram.
Posted by: Marina | October 05, 2012 at 11:43 AM
Aarj - den bil er da bare for sød!! Jeg ser for mig hvordan alferne kører rundt i den i den tidlige morgendis i jeres have :)
Posted by: Mona | October 05, 2012 at 07:22 PM