Det er ikke tit jeg anbefaler et specielt hobbyprodukt. Som oftest mener jeg egentligt at børn tryller bedst med lim, pap og forhåndenværende affald.
Når det kommer til silkclay er det imidlertid en anden sag. Vi elsker denne mellemting mellem modelervoks og hobbyler og det eneste jeg faktisk kan udsætte på silkclay er at ungerne bruger det hurtigere end vi kan nå at få skrabet penge sammen til at købe noget nyt. Således var der kun lyseblåt i huset da vi en aften besluttede os for at lave mini monstre.
Som man kan se består de små monstre kun af silkclay, rulleøjne, perler og farvede tandstikker. De er faktisk lavet som spillebrikker til et spil Mathilde er ved at udvikle, men de er da også helt nusser i sig selv.
Silkclay er meget blødt og fleksibelt og derfor nemt at forme figurer i også for mindre børn. Det dufter helt specielt (egentligt dejligt) og det er hyggeligt at røre ved. Når silkclay tørre bliver det hårdt og figuerne kan derfor gemmes lige så længe som man måtte have lyst til.
Silkclay kan også formes til en bold og når bolden tørre kan den hoppe, det synes mine børn er super sejt.
Dette indlæg er en del af vores serie med ideer til ting man kan lave med børn i efterårsferien. Klik her for at se alle ideer i temaet. Hver aften hele efterårsferien kommer der en ny ide.
Awww...hvor er de søde!!! Jeg fortalte om jeres bord med lim pistol, pap, usv. i dag. Det var til en mor fra Skotland, og hun mente det bliver så vanskelig at "finde" plads i huset til at lave, eller at sy, med børnene. Ah, sagde jeg, min veninde Marina har lavet noget rigtigt klogt til hendes børn: et bord som står forberedet med forskellige bastel (?) ting og venter hele tiden på børnene....og deres vidunderligt kreativitet.
Those *eyes* are just killing me, they are so good....:-)
Posted by: Tanya | October 18, 2012 at 10:18 PM
Hvor er de søde de små monstre...jeg kender ikke rigtigt silkclay...Men tror måske jeg vil forsøge mig med det. God efterårsdag til dig!
Posted by: KirstenK | October 18, 2012 at 11:40 PM
Vidste ikke at silk clay kan hoppe - så må vi vist hellere få købt en pakke, for hoppebolde er et stort hit her :-)
Posted by: Bodil | October 19, 2012 at 09:21 AM
Hvor er de søde;)
Det gode ved den er også at den ikke klistrer sig fast ved alt:)
Knus og kram herfra
Posted by: Silla | October 19, 2012 at 12:01 PM
Kæreste Tanya. Å hvor bliver jeg glad når jeg hører fra dig. Jeg kikker ofte ind til jer og bliver glad hver gang der står noget nyt. Hvor er det en fantastisk beliggenhed i har. Tænk at have havet så tæt på til den ene side og dyrehaven med alle krondyrene til den anden. Jeg nød meget at læse om motionsdagen i dyrehaven.
Med hensyn til børnene og deres kreativitet er det meget højt prioriteret i vores familie og det er nødvendigt for man kan ikke komme uden om at det roder en del (detsværre). Det der virkeligt solgte dette hus til mig (ja altså haven solgte sig selv men huset skulle sælge sig ind) var at der var sådan et stort fællesrum hvor de kunne tumle og lime. Det gør de så og det roder konstant! På den anden side er det for mig en helt essentiel del af deres opdragelse at kunne opfinde og krearere så det skal der være plads til.
Posted by: Marina | October 19, 2012 at 08:46 PM
Kære Kirsten. Silkclay kan varmt anbefales. Mathilde laver noget af det hele tiden, lige her altså små spillebrikker (hun elsker at lave spil) men også alt muligt andet. Det er nemmere at arbejde med end fimoler men bliver helt fint og hårdt (men let) og det skal ikke bages. Fås desuden i mange fine farver.
Kære Bodil. I skal bare forme en bold og lade den tørre så kan den hoppe. Mine unger elsker at de selv har lavet bolde og det vil dine helt sikkert også gøre. De holder ikke så længe igen men de er sjove mens man har dem.
Kære Silla. Nemlig, det er også en fordel at det ikke sviner ret meget. Man skal dog være meget omhyggelig med at få lukket dåsen ellers tørre det ud så til mindre børn er man nød til at være der sammen med dem for ellers bliver det hurtigt dyrt.
Posted by: Marina | October 19, 2012 at 08:51 PM
Hvor er de bare skønne:-) Og lækker lækker farve:-)
Posted by: Gitte Barlev | October 20, 2012 at 12:45 PM
Tak søde Gitte. Jeg elsker også farven men da det jo er Halloween monstre er det måske ikke den mest almindelige....
Posted by: Marina | October 20, 2012 at 08:00 PM