I går blev Anna 7 år og den vigtige dag blev fejret med en cirkus klovne fest for alle pigerne i klassen. Nøj som Anna havde glædet sig, ja faktisk havde hun glædet sig så meget at jeg var helt bange for at hun kun kunne blive skuffet.
Men dagen blev festlig og faktisk så vellykket at Anna til aftensmaden sagde at cirkusfesten havde været endnu bedre end hun havde håbet på og så kan man vel ikke bede om mere.
Jeg skal blankt indrømme at det ikke er min fortjeneste. På en eller anden led har jeg været ved siden af mig selv og da festen desuden blev fremrykket med en god uges tid har jeg har slet ikke nået at gå og hygge mig med at lave dimser sammen med pigerne sådan som jeg plejer når børnene holder børnefødselsdag.
Ideer var der selvfølgelig nok af, men tid til at få dem ud i verden var der alt for lidt af og havde det ikke været for Mathilde på 13 år var det såmen nok blevet en lidt halvtrist cirkusfest.
Når det ikke gik så galt var det fordi Mathilde limede, pyntede og reagerede til den helt store cirkusmedaljer og desuden trak i klovnekostumet og optrådte dagen lang til stor fryd for alle pigerne. Rasmus, der er knap så vild med at lime ting sammen og spille fransk klovn, var også til stor hjælp og legede boldspil med pigerne.
Sådan kan man være meget heldig og meget rig når man har børn der gerne vil glæde hinanden.
Jeg fik detsværre ikke taget ret mange billeder under festen og har faktisk ikke et eneste virkeligt godt billed af fødselaren. Lidt billeder af nogen af ideerne blev det dog til og dem vil jeg drysse ud over den kommene uges tid. Jeg ved godt at resten af verden er i julehumør, men af erfaring ved jeg også at jeg ikke får delt vores ideer hvis det ikke bliver umidelbart efter festen og så må julestemningen altså vente til den første december....
Stort tillykke med hende.
Det er SÅ dejligt med en flok børn der både vil og gider at hjælpes ad med at glæde hinanden.En stor rigdom du har der :)
Skønt,skønt tema.
Giv fødselaren et knus og kram herfra.
Posted by: Silla | November 23, 2012 at 08:53 PM
Stort med sådan en dejligt storesøster. Det ser SÅ hyggeligt ud og alene pigernes ansigtsudtryk er det hele værd.
Posted by: Teresa | November 23, 2012 at 10:12 PM
Kære Silla.TAK. Hun havde en dejlig dag.
Jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden al den hjælp jeg får af børnene. Hverken Badut eller fødselsdagen for Anna ville være det samme uden alle Mathildes ideer. Rasmus er jo et andet sted der ikke er så Badut egnet men det skal han have lov til at være og jeg elsker ham mindst ligeså meget for det.
Kære Teresa.
Mathilde var et kæmpe hit som klovn og pigerne i Annas klasse elsker hende. Jeg var også klædt ud og de kunne faktisk ikke kende mig så det var helt sjovt.
Posted by: Marina | November 24, 2012 at 06:34 PM