og tak for hverdagen
Engang var november en måned jeg ikke kunne elske. I dag er tante November måske blevet en af de månder jeg holder allermest af.
Jeg elsker tante Novembers kærlige hverdage hvor der er ro til fordybelse og jeg elsker den tunge fugtige duft af november på de tågede dage hvor verden forvandles. Tante November har sine helt egne farver. Først er hun klædt i gylden gul som det danske efterår og siden er hun nøgent grå som de grene der nu favner himlen.
I huset ved åen var november i år en særlig dejlig måned. Vi var en lillebitte tur i New York, vi holdt cirkus fødselsdag for Anna og vi hyggede os med at filte og brodere vores egne uldbolde.
I dag siger vi farvel til tante Novembers uforpligtene hverdag for julen står for døren og i morgen rykker nissepigen December helt officielt ind i kalenderen. Sandheden er naturligvis at hun længe har moslet omkring og svinget med nisserottehalerne til tonerne af supermarkedernes julemuzak, men i morgen er det altså hendes ret at fylde det hele. Eller måske. For sandheden er faktisk mere nuanceret end som så og næsten gemt bag nissepigens skørter synes jeg at jeg kan ane en anden og ældre udgave af december. I morgen vil jeg byde den gamle December far velkommen og jeg glæder mig allerede.
Dette indlæg er en del af en lille årstidsleg som jeg hygger mig med på Badut. Hver måned byder jeg velkommen til en ny måned som jeg giver en eventyrlig personlighed og når måneden er slut siger jeg farvel og tak med en lille årstidscollage. Klik her for at se alle indlæg.