Til cirkusfesten fik alle pigerne et klovneglas lavet af 11 ens rødvinsglas fra genbrug.
Det er min erfaring at glas fra genbrug er ret billige og at de er meget bedre at drikke af end engangs glas der ofte koster det samme. Desuden kan børnene få glassene med hjem fra børnefødeslsdagen og det er tit et hit.
Det er Mathilde der har lavet klovneglasene og det tog hende ikke ret lang tid. Som man kan se på billedet er cirkusglassene lavet ved at lime rulleøjne, pomponer og butterflies af piperensere på glassene med en limpistol. Glassene blev lavet umidelbart inden gæsterne kom ind af døren så der var ikke tid til at få glasmaling til at tørre, men havde der været tid kunne man godt have lavet en rød klovnemund på hvert glas.
Alle glassene er selvfølgelig forskellige så pigerne kunne kende deres personlige cirkusklovn.
Se mange flere ideer til børnefødselsdagen ved at klikke her.
Det var en rigtig god ide. Jeg kunne forestille mig at limen kan pilles af igen, hvis det skulle være nødvendigt? Tillykke med fødselsdagspigen (og den søde storesøster ;) )
Posted by: margretha | November 24, 2012 at 11:45 AM
Kære Margretha.
Tak for din søde hilsen.
Man kan sagtens tage pynten af igen. Jeg har lige stået og pillet af de to glas der ikke kom med nogen hjem. Alligevel ville jeg nok ikke bruge mine pæneste glas til en børnefødselsdag hvor bølgerne jo godt kan gå lidt højt og glas gå i gulvet. Derfor holder jeg mig altid til den ikke særligt dyre løsning at købe glas i genbrug.
Posted by: Marina | November 24, 2012 at 12:50 PM
Hold op en god ide!!!! Hvor er de bare fine
Posted by: Teresa | November 24, 2012 at 06:11 PM