Ja for barnetro skal der jo til for at holde kanen flyvende og husets yngste levere gerne brændstof, se bare her hvor hun har skrevet og tegnet: "Til Julemand(en). Du er sød og jeg tror på dig. Fra Anna" og på den anden tegning: "Til Rodolf. Du er sød og vi har havrrigryn (havregryn) til dig. Fra Anna"
Anna glæder sig til at dække op til Julemanden og Rudolf med småkager, mælk og havregryn som hun har gjort det nu i to år og jeg tror hele huset glæder sig til de særlige julegaver som julemanden kommer med. Der er nemlig noget specielt ved julemandens gaver. De er aldrig særligt dyre, men det er altid lige det som man slet ikke vidste at man ønskede sig.
Annas barnetro er i år præcis den samme som sidste år. Alle de falske julemænd og plastikrudolfs på hendes vej får kun fnys, men den ægte julemand som hun mødte i skoven da hun var fire, ham holder hun i sit hjerte og så længe man gør det så findes han, for sådan er al magi så viseligt indrettet.
Det er så skønt med barnetroen, og den skal man endelig have lov til at beholde så længe, man kan. Da jeg var lille, boede jeg på 4 sal i etagebyggeri, men lige over os lå det gamle tørreloft og lejlighedernes loftsrum, og her holdt julemanden selvfølgelig til i december. Jeg så selv, at der lå "rester" fra hans besøg, og mine forældre sad med jævne mellemrum med hovedet på skrå og lyttede til hans trin. Så SELVFØLGELIG skal man tro på julemanden... ;-)
Posted by: Mia Folkmann | December 18, 2012 at 11:27 AM
Hvor er det skønt - og selvfølgelig findes julemanden :)
Marianne
Posted by: Marianne | December 18, 2012 at 06:09 PM
Hvor er det skøn at I lader hende blive i troen - det er ægte julestemning!
Posted by: Charlotte | December 18, 2012 at 11:08 PM
Hvor er det bare sødt - min søn på 2 er helt vild med julemanden, efter han mødte ham i vuggestuen. Hver dag fortæller han om, at julemanden sagde: "Ho, ho, hoooo!". :-)
Posted by: FamilienDanmark | December 19, 2012 at 08:21 AM
Kære Mia.
Sikken sød historie og se den gør dig stadig glad her mange år efter. Jeg synes det er hysterisk at fratage børn tro på al den hyggelige magi af angst for at de vil miste troen på de voksne sådan som nogen siger i forhold til julemanden og nisserne. Derimod skal det gøres med varsomhed og takt sådan at det er barnets tro der bærer magien og ikke forældrene der krampagtigt holder fast i en tro barnet ikke selv bære. Når man dertil bliver det bare pinligt.
Rigtig glædelig jul til dig og dine.
Posted by: Marina | December 20, 2012 at 09:15 AM
Tak Marianne. Julemanden findes så længe man bærer ham i sit hjerte. God jul.
Posted by: Marina | December 20, 2012 at 09:17 AM
Kære Charlotte.
Ja det er da jul lige der hvor nissehjertet banker og det er hendes helt egen tro og tradition som vi ikke har haft med de store og det betyder faktisk også noget -- især for mig -- at hun også bliver mødt der hvor hendes barnetro gnistre, sådan som de store blev det.
God jul til dig.
Posted by: Marina | December 20, 2012 at 09:19 AM
Kære FamilienDanmark (Jeg kan ikke lurer hvad du hedder men du skriver skævt og sjovt på din blog).
Det var netop i børnehaven Anna mødte den julemanden som hun stadigt tror på. Indtil da havde hun vadet gemmen julemænd i hele sit firårige liv men julemanden i skoven (uden gaver), han gjorde indtryk på hende. Sådan noget er sjovt. Hendes veninder der var med ude i den samme skov husker ikke netop den julemand som noget helt specielt men det gør Anna.
Ho, ho til jer. Jeg er sikker på at hele familien får en dejlig jul nu julemanden har kastet sin gode latter efter den.
Posted by: Marina | December 20, 2012 at 09:27 AM