Første december begynder den store nedtælling til jul.
Hyg jer med at lave jeres helt eget kalenderlys. Du kan se hvor nemt det er lige her.
Har du ikke mod på at male dit eget kalenderlys kan du i stedet lave en juledekoration med kalenderlys. Se f.eks. vores juledekoration her.
Alderskrav: Selv ret små børn kan male med vandfarve på lys efter anvisningerne, men der skal ret stor fingerkontrol til at male med de særlige stearinfarver så for at skrive numrene skal man nok være omkring skolealderen. Lav gerne kalenderlysene sammen sådan at barnet maler lyset og en voksen skriver tal på.
Indkøb: Et stort hvidt lys og de særlige farver man kan male på stearin med. Eventuelt også vandfarve og sæbe.
Dette er det første indlæg i Baduts serie med kreative juleaktiviteter til børn. I år bringer vi indlæg i serien fra 1. til 6. december. Næste år kommer indlæg fra 7. til 12. december og så videre. Kik eventuelt i den store oversigt med juleideer eller her i listen med ideer til kreative børn for at finde flere kreative ting i kan hygge jer med i december.
Aktiviteterne i børnens julekalender vil kunne udskrives som små kort der kan pakkes ind og lægges i pakkekalenderen. Klik her for at udskrive kalenderlys kortet:
Download Kalenderlys
Comments