I dag tænder vi det tredie lys i årets adventskrans. Derfor tænkte jeg at det ville være en god dag at vise jer vores adventskrans, der i år er helt anderledes end den plejer.
Normalt er vores adventskrans bundet af grønt fra skoven og haven og typisk bundet i allersidste øjeblik (hvis du vil se lette trin for trin anvisninger på min sædvanlige adventskrans kan du klikke her).
I år blev det senere end det, ja faktisk for sent og nu da jeg alligevel var for sent ude besluttede jeg at jeg ville give mig bedre tid til at lave adventskransen og også prøve en helt ny type adventskrans. Resultatet blev denne adventskrans af valnødder, købe pynt fra Søsterne Green og kristtjørn fra haven.
Kransen er lavet sådan: Først satte jeg mine lysholdere til adventskransen godt fast i halmkransen så jeg kunne se hvor jeg skulle have lysene. Herefter limede jeg valnødder og pynt fast med en af børnenes limpistoler (jeg har nemlig ikke en selv, men det ville være en fordel med en voksen limpistol til sådan et projekt). Da valnødderne fyldte hele kransen sprayede jeg med limspray og dryssede med en blanding af fint salt og glimmer. Endelig brugte jeg en del købe røde bær og gyldne små bolde til at fylde alle hullerne ud. Omkring de fire lys satte jeg lidt kristtjørn fra haven.
Adventskransen ligger på et kæmpe stort syltetøjslåg af kobber. Jeg har fået det i indflytningsgave og holder voldsomt meget af det. Valnødderne er smukke men tomme. De har længe stået i en kasse i garangen og ikke engang egernet eller musene gider at spise dem så jeg tager ikke maden ud af munden på nogen med adventskransen. Da vi boede på Fejø intresserede jeg mig levene for valnødder og fik mange forærende, også disse som jeg hele tiden har villet bruge til et kreativt projekt. Nu glæder jeg mig dagligt over kransen og sender mange kærlige tanker til Fejø.
Det er ikke rigtigt en Badut adventskrans for det tog lang tid at lime alle de valnødder på halmkransen og skulle man købe valnødderne ville det også være bekosteligt. Tilgengæld er det en adventskrans, der vil kunne genbruges år efter år for det eneste der ikke holder er kristtjørnen. Princippet kan måske også inspirerer til lignene kranse af andre fine naturting man lige måtte have liggene. Selv tænker jeg at jeg efter jul vil lime valnødder i de huller der er lige der hvor lyseholderne står og så bruge kransen til ophæng næste jul.
Se mange flere ideer og tips til adventskransen her og inspiration til kranse året rundt her.