Om december kan fortælles en sørgelig historie.
Ja jeg ved godt at ingen vil høre den slags triste beretninger når verden er gået i julemood og Rudolf er klar til at feste næsen rød, men sand er historien immervæk stadig og nu skal I få den om I vil eller ej.
I de ældste tider tilhørte december den gamle grå Decemberfar. Han var præcis lige så tung om årstidshjertet som Juni er let og lige så mørk i gangen som sommersøsteren er let i dansen.
Tungt og alvorlig gik den gamle Decemberfar over Danmarks jorde og hvor han satte sine tunge fødder sprang vinteren ham i møde. Mørket svøbte han om sig som en kappe hvori stjernerne kunne funkle og i de store varme hænder holdt han den ild som menneskene kunne varme sig ved.
Tung og alvorlig om vinterhjertet, det var han, men humor og kærlighed manglede han ikke og derfor gav han gerne menneskene fest og glæde. Gran rakte han dem og lys til solhvervsfesten. Kager bad han dem bage og kærlige gaver at give. Til tider rystede den gamle Decemberfar endog sin store hat så sneen dalede blødt over Danmarks bakker.
Og menneskene de elskede ham. Elskede måske ikke alvoren og tyngden, men humoren og kærligheden, den tog de til sig og det i en sådan grad at den gamle Decemberfar slet ikke kunne følge med. Han var jo en ældre herre og blev hurtigt træt når menneskene råbte på mere sne, flere gaver, mere magi, flere julesange.
Da hændte det en kold decembernat at en lille nissepige bankede på Decemberfars dør og spurgte sødt om hun ikke kunne hjælpe. Og den gamle Decemberfar lukkede hende venligt ind i den varme jul, for sød så hun ud med de kække nisserottehaler og den fine røde kjole og hjælp kunne han jo i den grad bruge.
I begyndelsen gik det godt. Den gamle Decemberfar gik gennem Danmark og gjorde som han plejede og bag ham dansede nissepigen omkring med lige det lille ekstra drys jul som den gamle Decemberfar ikke magtede. Var hatten tom for sne dryssede nissepigen kunstig glitter ud over julen og skreg menneskene på flere gaver fandt hun gerne lidt ekstra i sækken.
Med tiden gik det værre. For nissepigen var stort set lige så umættelig som menneskene selv og hun åd sig stor i pebernødder og gavebegær og det tilmed i en sådan grad at den gamle Decemberfar ikke rigtigt kunne være der længere. Træt lagde han sig til at sove, mens nissepigen tiltog sig decembernavnet og grådigt åd det meste af tante November.
Og nu blev det faktisk skidt for Decembernissepigen er krævende. Alt skal vi nå i december. Vi skal hygge og klippe og klistre og bage og feste og danse og synge og pynte og flå papiret af gaver og det alt sammen i en sådan grad at man kan blive helt forpustet på forhånd. Gemte vi nu bare lidt af alt den hygsomme gøren og laden til resten af året så meget bedre ud, men Decembernissepigen er krævende og forlanger at hendes tid skal have mest af alting.
Mit december råd er derfor enkelt: ”Gør lidt mindre, nyd lidt mere”. Prøv om du momentvis kan vække den gamle Decemberfar til live og lev med at han er mørk i tonen. Hold hans store gamle hånd og mærk at han bære den ægte juleild med sig.
Hele året har jeg leget en lille årstidsleg hvor jeg hver måned har digtet et lille eventyr portræt. Dette indlæg er en del af denne leg. Klik her for at se dem allesammen.
Hvor var det en god historie, tak. Nyder at læse med.
Posted by: margretha | December 01, 2012 at 05:56 PM
....sødeste Marina....jeg må endnu engang sidde tilbagelænnet og smile over dine fantastiske fortælleevner...... og du kan tro jeg vil gøre lidt mindre og nyde lidt mere.....og det jeg gør vil jeg gøre for hyggens skyld og ikke fordi det forventes.
PS fantastisk cirkustema du har stablet på benene.
Knus Dorthe og dejlig december til dig og dine
Posted by: Frøken Solhat | December 01, 2012 at 06:00 PM
Fantastisk - dejlig historie :-) Sikken et forfattergen du har :-)
Posted by: gitte blinkilde | December 01, 2012 at 08:21 PM
Sidder med smil på læben... Dejlig fortælling. Vi har haft besøg af gamle decemberfar i nat og han har lagt en lækker hvis dyne over hele haven. For børn er sne ALTID bedre end alt hvad Nisepigen kan levere...
Mht. det med at december æder det hele af november og ja nogle gange oktober også, så er det også en af grundene til at vi fejrer halloween. For at holde julen lidt på afstand fra sommeren... I USA har de også Thanksgiving sidst i november og først efter Thanksgiving starter juleriet rigtigt... Det virker mere rigtigt -synes jeg...
Kh Eline
Posted by: Eline Gantzhorn | December 02, 2012 at 06:27 AM
Ohh sødeste,sødeste Marina du er noget helt for dig selv,jeg elsker når du skriver og fortæller...du kunne sagtens skrive masser af bøger med de evner du har:)
Her har Decembarfar drysset sølv på jorden,det er så smukt når jorden er drysset med stjerner.....og du kan tro at ham følger jeg trygt og nyder hvert et øjeblik af hans smukke,smukke måned med tilstedeværelse i nuet. jeg bliver vist aldrig god til at stresse over julen,i min verden skal de nydes med de gaver der kommer fra sjælen.
Må din December blive smuk og dejlig med masser af julehygge.
Tak for vidunderlig historie.
Knus og kram herfra.
Posted by: Silla | December 02, 2012 at 12:46 PM
Kære Margretha. Tak fordi du gav dig tid til at fortælle mig det. Det betyder virkeligt meget for mig. Decemberkram.
Kære Dorthe. TAK. Jeg sendte dig mange tanker her til aften hvor det afgjort var vejr til at lave islygter. Det betyder meget for mig at I kan bruge rammefortællingen om Badut og ikke "bare" de kreative ideer så mange tak for dine ord om min lille fortælling. Kan du huske vi havde den snak om at holde vores blogs personlige og unikke? Min lille serie med årstidspotrætter er blevet meget vigtige for mig i den sammenhæng netop fordi de sætter ideerne ind i en stadigt skiftende ramme. I årene fremover vil jeg bygge videre på historierne med ideer, relationer o.s.v. Man vil måske ikke bemærke det så meget som læser men for mig vil det betyde en afgørene forskeld. Decemberkram til dig og dine.
Kære Gitte. TAK. Du får mig helt til at rødme.
Kære Eline. Ja er det ikke fantastisk med den skønne sne. Vi har haft den dejligste decemberweekend også selvom her slet ikke er pyntet op eller noget endnu. Faktisk tror jeg ofte børn foretrækker det ægte julede som Decemberfar kan give dem, men de formulerer umættelige juleforventninger og så giver vi dem stress og julejag i den allerbedste mening, præcis lige som nissepigen. Thanksgiving er en fantastisk fest. Den ville jeg virkeligt ønske vi havde tilsvarende i Danmark, men det giver selvfølgelig ikke mening.
Kære Silla. Hvor er du sød. Du aner slet ikke hvor glad du gør mig med dine søde kommentarer. Ja tænk vi fik sne til første december, det er da noget helt, helt særligt og som Eline skriver er der intet der overgår den ægte vare. Så dejligt. Din julefilosofi er helt rigtig, gid alle danskere havde det sådan så var december en gave.
Posted by: Marina | December 02, 2012 at 10:53 PM