I år er vi så heldige at Mathilde har lavet de hellige tre konger til vores hellig tre kongers aften. De blev lavet i juleferien og står nu lige så fint og venter på at det bliver Hellig tre kongers aften på lørdag og jeg synes det er så hyggeligt at der stadigt er lidt pynt fremme nu julepynten er pakket bort.
Mathilde har lavet de hellige konger af indmaden af de evigt populære æggebakker. Vælg dem med spidse takker indeni og brug dem til alskens kreafinurligheder. Takken kan forsigtigt presses ud af bakken, eller man kan klippe den ud. (Så du Shane på Egeskov slot han lavede engle ved at sætte tre ovenpå hinanden og gav dem vinger af muslingeskaller. Vi har tidligere lavet engle bare med en enkelt og vinger af pap).
Jeg har ikke trin for trin billeder fra tilblivelsen, men jeg har snydt lidt og vist princippet på billedet herunder.
De hellige konger er simpelthen lavet ved at lime en lille filtbold oven på æggebakketakken og så sætte arme på af piperensere. Mathilde har bukket enden på piperenseren lidt så den kom til at ligne en hånd.
Rundt om æggebakketakken har hun sat et stykke farvet papir og det er også sat om armen inden hun limede den fast (Jeg mener godt man kan springe dette trin over, især hvis det er mindre børn der laver figurerne. vælger man det er det oplagt at give den gas med glimmerlim).
Bagpå figurerne har Mathilde limet endnu et stykke papir som kappe.
På hovedet har de tre konger naturligvis kroner klippet af en lille stump guldpapir og så er der iøvrigt pyntet lidt med en glittende piperenser.
Klik her for at læse meget mere om hellig tre konger og her for at se masser af ideer til kreative børn.
Hvor er de søde :)
Posted by: Katja @ Shift Ctrl ART | January 04, 2013 at 06:24 PM
Kære Katja. TAK. Jeg synes også at de blev søde og faktisk satte jeg mig ned og lavede mit helt eget sæt Hellig tre konger figurer bare fordi det var hyggeligt og jeg var glad for Mathildes idé. Anna lavede også et sæt efter Mathildes forlæg så nu har vi da konger nok i år.....
Posted by: Marina | January 04, 2013 at 10:02 PM