Her i vinterferien er det hyggeligt at lave lidt kreative projekter og hvorfor ikke lave en lille ting som man bliver glad for når skolen starter igen?
Tilbage i november lavede Anna og jeg sammen dette søde vedhæng til skoletasken og det har boet på tasken lige siden (hvilket er heldigt for vi er en del mødre der blev lokket af det samme tilbud på skoletasker, så der skal lidt til for at de kan kendes fra hinanden....).
Vedhænget er lavet af en filtbold. Klik her og se hvordan du laver din egen fine og lækre hjemmelavede uldbold eller køb den største du kan hitte i handlen.
På uldbolden har Anna broderet et lille ansigt og så er der yderligere pyntet med en tunge og en fin blomst af filt. Klik her og se hvordan du broderer på uldbolde.
Til sidst er der sat en solid snor fast i vedhænget og så var Anna ellers skoleklar. Klik her og læs om teknikken med at få en lædersnørre gennem vedhænget.
Dette er et af årets indlæg med kreative ideer til børnenes vinterferie. I morgen er det valentins dag så der bliver det en valentinside. Resten af vinterferien frem til lørdag kommer der hver dag en ny kreativ ide. Klik her for at se alle vinterferie indlæg og her for at finde rigtigt mange ideer til kreative børn.
Glæder mig til valentinsideen - spændende hvad I har fundet på...
Posted by: Marina / cand.mor | February 13, 2013 at 07:54 PM