Alle vintermåneder er af natur mørke og tænksomme. Det gælder den gavmilde, men let sørgmodige Decemberfar, det gælder den renhjertede, men humørsvingende frøken Januar og JA det gælder også den evigt muntre Fætter Februar.
Vi mennesker er bare ikke så meget for det der med mørke og tænksomhed og måske er det derfor at de kære måneder gør sig så store anstrengelser for at give os noget andet end det mørke og den tænksomhed som egentligt er vinterens sande kendetegn.
Frøken Januar står som den eneste vintermåned gerne ved vinterens natur. Klædt i snepels og nøjsomhed giver hun os en tiltrængt pause efter julens overdådige overflod. Denne ærlighed og evige insisteren på flid og nøjsomhed er hendes måde at holde hovdet højt i den mørke tid.
Fætter Februar, derimod! Å den fætter Februar. Fest og ballade af alle slags ruller ud af hans høje hat mens han flik-flakker mellem kyndelmisse, vinterferie, fastelavn og valentinsdag. Man skulle tro at den muntre fætter af dybeste natur var årets allermest sorgløse. Sådan er det naturligvis ikke for fætter Februar er en vintermåned hvad endten han nu vil det eller ej. Al den spraglede hit-på-som-hed er selvfølgelig kun den mest synlige og larmende del af februars personlighed.
Den anden del af februars natur bor i Madam Missekat, en rigtig gammel og lidt sur kakkelovnskat, der kun nødigt flytter sig fra det varme hyggelige uldtæppe foran den knitrende ild. Ud går hun kun nødigt for hun orker ikke rigtigt den kulde som fætter Februar elsker. Skal Madam Missekat absolut foretage sig noget andet end at sove, vælger hun helst at strikke eller bage, to vintersysler, der fra gammel tid har hygget om menneskerne i den lange kolde vinter.
Og sådan er februar, splittet mellem munter glæde og doven vinter træghed. Man skal selv vælge side. Vælger man at stå til falder man let ned på tæppet foran kakkelovnen hos Madam Missekat. Og hyggeligt er det faktisk at ligge der i vinterdvaskheden hvor dagene bare skal gå så vi snart kan få forår. Problemet er jo bare lidt at ligger man der for tit og for længe, bliver man som Madam Missekat lidt sur og knakvoren. Omvendt kan man som fætter Februar vælge at hælde fest og ballade ind i hverdagen. Man kan springe med på fætterens fester eller man kan opfinde sine egne små glæder.
Badut er det jeg kalder en årstidsblog og det betyder blandt andet at jeg skriver årstidseventyr. Hver måned har sin egen lille fortælling med tilhørende kreative projekter. Sidste år lavede jeg månedsprojekter med mine mokkakopper og her valgte fætter Februar at serverer varme snebolde. Hvis du også vil prøve kan du klikke lige her og finde opskriften. I år bager jeg brød og laver kranse. Endnu ved jeg ikke hvad det bliver til med fætter Februar og Madam Missekat, vi får se....
I år får alle månederne en sjæleven, der udtrykker et andet element end det dominerende ved måneden. Til fætter Februar har jeg valgt Madam Missekat, fordi vintermørket slet ikke var repræsenteret i mit oprindelige potræt af februar. Jeg forestiller mig at februar har sådan en splittet natur med højt humør under hatten og dyb vinter træthed i måssen. Her i februar synes jeg nemlig der skal meget energi til for at trække sig selv op. Den gamle illustration af Madam Missekat er fra the Graphics Fairy.
Kære Marina
Det var da et kærligt og tiltrængt spark henimod et lidt lysere februarsind, da jeg måske godt kunne forfalde til Madammens tungsind her i denne kolde og mørke måned.
Mange hilsner fra (den anden) Marina
Posted by: Marina / cand.mor | February 05, 2013 at 12:16 PM