Ingen påske uden karsedyr. Sådan er det bare, både fordi de kære klassiske karsedyr er hyggelige at lave og fordi det er en tradition i vores familie at påskeharen hvert år skal have serveret karse som tak for alle de skønne påskeæg den er så venlig at gemme i vores have.
Karsedyret behøver vel ingen nærmere præsentation for mon ikke de fleste har lavet sådan et i børnehaven eller skolen? Alligevel kan man altid godt lave et par stykker mere nu i påskeferien, bare for hyggens skyld og fordi det er dejligt at se at noget trods kulden vil spire grønt og fint.
Karsedyrene laves helt enkelt ved at klippe bunden af en mælkekarton. Traditionelt klippes der bare lige højt over hele vejen rundt, men jeg har altid valgt at klippe en lille trekant på den ene side sådan at der er noget at lime dekorationen fast på. Jeg synes det går nemmest hvis man først klipper lidt over det punkt man kunne tænke sig og så efterfølgende klipper pænt i den rigtige højde.
Mælkekartonen bliver på denne måde til en vandtæt beholder.
Mal eller dekorer beholderen i fine farver og pynt den yderligere med påskedekorationer. Her har Anna valgt at lave påskeæg mens Mathilde har lavet en kylling. Lam og kaniner er andre klassiske valg.
Til sidst fyldes beholderen med vat der gøres godt fugtigt og så drysses der med karsefrø.
Se mange flere ideer til påskepynt her og find flere ideer til kreative børn her.
Super sød ide :)
Posted by: Katja @ Shift Ctrl ART | March 24, 2013 at 05:01 PM
Må da straks på jagt efter karsefrø i køkkenet - og glæde mig til, at D bliver stor nok til at lave karsedyr med mig!
Posted by: Marina / cand.mor | March 24, 2013 at 06:27 PM
Kære Katja. Det er en klassisk dansk ide der kan laves i et utal af fine og sjove variationer. Jeg tænker også at man fint kan bruges dekorationsgræs i stedet for karse hvis det er nemmere at få fat i i USA. Så skal man nok bare tænke på at man stadigt skal kunne se det vigtigste af dekorationen når græsset er spiret.
Posted by: Marina | March 24, 2013 at 07:31 PM
Kære Marina.
Ja karsedyr er en dejlig klassiker som altid er hyggelig. Heldigvis skal børnene ikke være ret store før de kan så karse og fryde sig over at det er dem der har sået det der spire så fint. Den første gang jeg lavede karsedyr med børnene var da Mathilde var helt lille og jeg tror jeg lod hende male mælkekartonen med akrylfarve (det elskede hun) og så stod jeg vist for selve dekorationen. God fornøjelse.
Posted by: Marina | March 24, 2013 at 07:35 PM
mmmmmm - lækkert har været ude at købe rucolafrø i dag til samme formål - blev inspireret af Losarinas mor til et karsedyr med rucola i år ;0)
Knus Dorthe og glad Påske i huset ved åen :0)
Posted by: Frøken Solhat | March 24, 2013 at 08:29 PM
Åh, det er godt at være barn i jeres hus :)
Posted by: Losarinas mor | March 25, 2013 at 09:50 AM
...minder fra en forlængst svunden tid her i huset, men skønne det er de!
Posted by: Mette | April 02, 2013 at 07:03 PM