I sorg

Det var fuldmåne, den aften hvor vi mistede min mor.

I fuldmånens lys kørte jeg gennem et landskab af iskolde natteskygger og følte mig så evigt forladt mellem snedriver og nøgne træer.

På sådan en rejse, der nok kun varer et par timer målt i ydre tid, men et helt liv målt med de indre alen, når tankerne vidt omkring og jeg tog afsked med så mange ting. Først og fremmest selvfølgelig med alle de ting som jeg elskede hos min mor: hendes humor, hendes sans for fest og farver, hendes helt særlige blik for smukke ting og hendes eventyrlyst og desuden måtte jeg tage afsked med den kærlighed det bliver svært at leve uden.

For min søster og jeg kommer min mors død uventet og alt, alt for tidligt. Min mor var ikke rask de sidste mange år, men der var ikke noget af det vi vidste hun fejlede som kan sætte mærkat på hendes død og derfor fik vi hellere ikke mulighed for at sige farvel.

Værst har hun haft det de sidste par måneder, hvor et par grimme influenzaer i rap tappede af kræfterne. Jeg spurgte så tit om jeg måtte komme, men hun ville gerne vente med besøg til hun var rask igen og nu er det for evigt for sent.

På en måde har jeg måske kunne mærke det, selvom hun var helt klar og skarp hver gang vi talte sammen. Jeg har de sidste måneder helt tabt glæden af syne og har været tung og trist om humøret. Helt galt var det onsdag før påske hvor jeg tilmed snappede af ungerne helt uden grund og måtte undskylde og fortælle at jeg bare var i det mærkeligste sorte humør.

Den aften tog vi ud til Lyngvig fyr på Vestkysten, fordi vi havde læst at de holdt aftenåbent. Da vi ankom viste det sig at vi kom en aften for sent. Anna blev ulykkelig og jeg tog hende i hånden for så i stedet at se det sidste af solnedgangen over klitterne med hende. De andre frøs og satte sig ind i bilen.

Halvvejs nede mod stranden hev Anna mig med op i klitterne. Hun forlangte at jeg skulle tage nogle billeder, men jeg protesterede, fordi jeg var så uendelig trist og også fordi det var halvmørkt og jeg ikke havde noget stativ. Alligevel gav jeg mig til sidst og Anna satte sig hen på en klit lidt derfra med armene om benene og blikket kastet ud over solnedgangs kysten.

Jeg tænkte på min mor og græd mig indvendigt sort, men pludselig tændes fyret og i det øjeblik slog det mig: ”nu får hun det godt”. Derefter var det som om der også blev tændt lys inden i mig og jeg blev så glad og varm.

Anna og jeg gik tilbage til bilen og lige ind i den vildeste måneopgang jeg kan huske at have set. Så flot var den at Anna bemærkede: ”se mor, der kommer solen igen”  og vi grinede sammen, fordi hun selvfølgelig godt vidste at det var månen.

Så kørte vi alle sammen hjem mens månen strålede gyldent. Vi var dårligt kommet ind af døren derhjemme før min far ringede og fortalte om min mors død og ret besynderligt var det frygtelige netop sket mens Anna og jeg stod i klitterne ved Lyngvig fyr.

Midt i sorgen og afmagten over aldrig at have fået sagt rigtigt farvel trøster det mig at jeg ved tilfældighedernes vildveje har fået et mindested af helt særlig kaliber.

I går tog vi afsked i kirken. Så mange mennesker var kommet fra nær og fjern og i den fyldte kirke mærkede jeg deres kærlighed til min mor som et favntag.

Min mor gjorde en forskel. Hun fik øjeblikket til at lyse og hun skabte glæde og nærvær for så helt utroligt mange mennesker gennem hele livet. For det vil jeg altid elske og beundre hende. 

Hvem har set en solnedgang uden at græde? 

Mit hjerte bløder af sorg.

Læs mere om min fantastiske mor lige her.

 

November 2013: Jeg har lukket for kommentarer til dette indlæg. Af en eller anden grund er kommentarfeltet lige her meget besøgt af spammere og selvom jeg troeligt rydder spam ud fra bloggen hver eneste dag føles det forkert at lige dette indlæg angribes af reklamer.

Comments

[gitte blinkilde]

Hvor er det smukt fortalt, dog en hjertegribende fortælling som rør sig i hjertet <3 Jeg håber ikke at tiden bliver for svær for jer og sender jer de bedste tanker <3
Knus Gitte

[Lonni K]

Hej,

er en af dem, der ofte besøger din fine blog og har været helt bekymret den sidste uges tid fordi du ikke postede. Nu forstår jeg jo bedre og kondolerer. Det er hårdt at miste et menneske.

Kh,
en læser, Lonni

[Mia]

Jeg vil gerne kondolere! Den måde du skriver på om din sorg og det lys og den varme man føler ved at se på billederne griber dybt ind i mit hjerte! Jeg håber for dig, at du og din familie må komme igennem sorgen og huske minderne om en fantastisk mor.

Kærlige hilsner fra
mia

[Kari]

Jeg kondolerer!
Det er med sorg jeg læser din fine beretning. Den minder så meget om mit tab af min mor.

Der er så meget man gerne vil kunne lave om, nå at gøre, men det er for sent.
At kunne sætte et lille øjeblik på oplevelsen, som I har her med fyret og måneopgangen, det giver et eller andet til senere, lige nu er det bare et fyr og en måneopgang.

Nu skal I sørge, mindes og komme igennem det. Der er lys forude og det vil komme til jer også.

Knus og varme tanker
Kari

[Céline Hallas]

Kæmpe kram herfra <3
Jeg er altid dårlig til at vide hvad jeg skal sige, så du får et kram <3

Céline

[Losarinas mor]

Jeg kondolerer. Jeg har slev mistet både min far og min mor..Så tillader mig at tro, at jeg godt forstår din sorg. Mange tanker og knus Miri

[Lisbeth]

Hvor gør det mig ondt! Jeg ved hvor svært det er at miste et menneske, som man elsker. Jeg føler med dig lige nu og sender dig en masse varme og kærlige tanker!

Kram fra Lisbeth

[Trine Schneider]

Jeg kondolerer!

Din tekst rører mig dybt, helt der ind hvor min egen sorg stadig ligger gemt 6 år efter jeg selv mistede min mor...

Jeg håber du kommer nogenlunde ok igennem den næste tid. Sorgen er jo din helt egen og på en måde bliver den også så ensom...

Varme tanker og knus!

[Marina / cand.mor]

Jeg synes desværre, at der er mange, der falder bort i øjeblikket. Vi mistede også i min familie lige før påske. Så mens jeg selv mindes, sender jeg mine dybeste kondolancer og tanker til dig og din familie...

[Camilla]

Du får min dybeste medfølelse, hvir må det være hårdt! Og pudsigt som man kan være i et mærkeligt humør sf udefinerebare årsager! Det er næsten som at du ubevidst har vidst besked med din mors skæbne. Så trist at du ikke fik sagt ordentlig farvel in vitro! Håber du funder en måde hvorpå du kan tage afsked med hende!
Kh camilla

[noppes95]

Hvor gør det mig ondt for dig og din familie! Det var meget smukt og rørende beskrevet. Jeg føler med jer i sorgens ubeskrivelige mørke!

[maj]

Kære Marina.
Det går mig meget ondt at I har mistet jeres mor.
Din sorg går lige i hjertet på mig. Det kunne vælge mig selv der skrev, og jeg frygter snart at det bliver det.

Jeg håber, at I passer godt på hinanden, og husker at tænke på din mor med glæde, på trods af den tunge sorg..

Mange tanker
Maj

[camilla@hunch-living.dk]

Kære Marina,
bare et knus og mange tanker.
Man vil altid savne, men med tiden for dem man savner, sin egen plads i hjertet... hvor man kan fra tid til anden kan besøge dem.

/Camilla

[Lotte frodighed/aftenbreve]

Tusind tusind varme tanker til dig og jer.
Så smukt skrevet. Og jeg er uden ord.

[Tanya]

Oh no.... :-( ....I am so very, very sorry. Thinking of you from over here, and wishing so much you will somehow feel the gigantic BEAR HUG I wish I could give you.

xoxo Tanya

[heidi]

Jeg kondolerer, det gør mig umådeligt ondt at høre. Sender dig mine bedste tanker og håber du langsomt finder glæden frem igen. Knus Heidi

[Marie-Louise]

Kære Marina. Mange tanker fra mig til dig. Det gør mig ondt.
Knus Marie-Louise

[Frøken Solhat]

Åh sødeste Marina......hvor ord er fattige. Dit/jeres store tab gør mig dybt ondt og jeg kan kun håbe for dig at du fik taget en smuk og mindeværdig afsked i kirken. Naturen bød dig ubevidst den smukkeste afsked man kan tænke sig.

Selv mistede jeg min far på Glostrup sygehus efter en fejloperation i 2007. Natten mellem d. 28. og 29. august tog vi den tunge belutning at slukke for respiratoren....den sværeste og mest ultimative beslutning i mit liv.

Denne nat stod fuldmånen helt fantastisk smuk uden for hospitalsvinduet lavt i horizonten over højhusene ved Brøndby strand og Køge bugt. Stor fed og orange. Et syn der for evigt er printet i min erindring og lige nu giver mig gåsehud og tåre i øjnene

Dine ord på skrift om din store sorg og dine udefinerbare forudanelser om mørke tider er helt fantastiske og på forunderligvis en forløsning for mig - jeg kan mærke de gør mig godt. Lige der rammer du min forkærlighed for fuldmånen og min evige jagt på denne.Men smukkere end denne nat i 2007 har jeg aldrig fanget den.

Sorgen vil være tung i lang tid sødeste og sorgen vil altid være der og som vår skifter til sommer, sommer til efterår, efterår til vinter og vinter til forår vil du i takt med årstidernes rytme og åndedrag lære at leve med savnet.

Jeg sender dig masser af varme tanker ud i fremtidens fuldmånenætter.....nætter vi til tid og evighed sammen vil bære dybt i vores hjerter.

Kærlig hilsen og
Knus Dorthe

[christina]

kæreste søde marina...
dine ord og din sorg går mig lige i hjertet... jeg ved hvad du går igennem, jeg har selv lige været der... jeg vil gerne skrive tusind ting men kann ikke - må først have det formuleret... jeg tænker på dig...

[Therese]

Kondolerer så mye. Og takk for at du delte den rørende historien om fyret.

[Karen Marie]

Kæreste Marina. Så smukt du skriver om en af livets urimelige og uundgåelige Udfordringer. Sender dig masser af kærlige og healende tanker :0)

[Teresa]

Kære Marina. Jeg tager del i din sorg. Jeg frygtede, at noget så smerteligt var sket. Du skriver så smukt om noget så svært at bære. Må I være der for hinanden i smerten. De varmeste hilsner, Teresa

[Annette]

Hvor gør det mig ondt for dig, Marina.
Og hvor skriver du smukt og rørende om den helt særlige aften - hvor er det forunderligt at læse.
Jeg vil gerne sende dig mine varmeste tanker og knus.

[Pernille]

Midt i sorgen, kan jeg ikke lade være med at glæde mig over din evne til at se det smukke i alting. Til at fortælle og beskrive. Til at være.

Og jeg tænker at mindet om din mor vil blive ved, netop fordi du er dig, og du er så helt igennem fantastisk til at væve stjernestøv, drømme og minder ind i hverdagen.

Knus.

[Katja @ Shift Ctrl ART]

Knus ((((Marina)))))

[Elisabeth]

Kjære gode Marina.
Det er vondt, veldig vondt å miste foreldrene sine. Du beskriver det hele så sårt og vakkert.
Jeg sender mange gode tanker og ønsker for dere alle. Ta godt vare på hverandre.
Elisabethklem

[mette]

Kære søde medmenneske

Din sorg rører mig og gør mig så ondt - den minder mig om at miste mine egne forældre alt alt for tidligt. Jeg sender dig varme, kærlighed og ønsker for dig, at du snart igen finder din energi og inspiration!

Jeg følger med fra tid til anden og inspireres altid, nu vil jeg gå igang med at samle ind til en skattekiste til min datter. Vi elsker dine chokolade scones og laver altid is lygter om vinteren på vores ødegård i Sverige.

Store kram fra
Mette