Længe har jeg været lukket om mig selv.
Svøbt min sorg i stilhed.
Ingen ord har trippet for at komme ud at danse og ingen øjeblikke har forlangt at blive til billeder. Jeg har ikke rakt ud efter andre end de aller-aller nærmeste og selv omkring dem har jeg været helt ukarakteristisk stille.
Det kunne lyde trist, nærmest depresivt, men faktisk har det gjort mig rigtigt godt.
Min sorg har ikke været hysterisk skrålende, den har ikke råbt i vrede af guderne og den har ikke fortæret mig som sorg sagtens kan. Min sorg har fyldt mig ud, men på en meget stille og afklaret vis.
Inde midt i min stilhed har jeg lagt øret mod smerten og lært mangt og meget.
Vi bærer allesammen på skjulte sår og mangler. Jeg har brugt stilheden til favne nogle af de sværeste ting i mit liv. Oplevelser som jeg havde låst så langt inde at jeg ikke kunne nå dem med de rationelle tanker, men som aldrig har holdt op med at jage mig. Nu har jeg favnet meget af den smerte og lagt min fortid på nye hylder. Til noget har jeg endog kunnet vinket farvel.
På en måde føler jeg at min mor gav mig denne ro som en afskedsgave. Jeg har følt at hun har været hos mig hver dag. Ikke for at passe på mig, men snarere fordi hun selv trængte til stor ømhed. Den daglige følelse af at jeg skulle passe på hende og mit behov for kærligt at kramme hendes minde har været den modvægt jeg havde brug for i min kamp med de indre dæmoner.
Giver det mening? Måske ikke for andre, men for mig har det på en særegn vis været rigtigt.
Jeg er slet ikke færdig med min stille sorg og Badut bliver næppe sig selv forløbigt. Alligevel tænker jeg at jeg måske nu og da vil skrive et indlæg eller to og så må vi se i hvilken retning verdens vinde blæser mig og min lille blog.
Hvor er jeg glad for at "se" dig igen Marina.
Det er så tit jeg tænker på dig og mon hvordan du har det og hvordan det går.
Din tankegang giver godt mening og jeg kan godt følge dig.
Det er en stor sorg du er igennem og det er godt at du giver dig lov og endnu bedre hvis du også kan få nogle gamle ting pakket væk;)
Jeg føler inderligt med dig og du skal bare give dig den tid du har behov for,selv om jeg savner dig rigtig meget ;)
Rigtig mange knus og kram herfra
Posted by: Silla | August 09, 2013 at 11:39 AM
Dejligt at høre fra dig - tænkte faktisk på dig i går :-)
Jeg føler med dig, men glæder mig til du kommer tilbage (i ny og næ)
<3
Posted by: gitte blinkilde | August 09, 2013 at 12:41 PM
<3 til dig, kære Marina. Tag den tid, du behøver - vi er her stadig, når du forhåbentlig kommer tilbage igen. Kram Bodil
Posted by: Bodil | August 09, 2013 at 01:52 PM
Kære Marina. For mig giver det god mening. Dejligt at høre fra dig. Du melder dig bare når du har noget på hjerte og så er jeg sikker på at her nok skal være nogle som lytter :-D kh Marie-Louise
Posted by: Marie-Louise | August 09, 2013 at 03:54 PM
Kære Marina.
Hvor er det godt at høre at sorgen - omend den er tung - dog fører noget positivt med sig.
Jeg kan godt forstå at det tager lang tid, og at det er et arbejde som kan kræve ro og ensomhed.
Kærlig hilsen Maj
Posted by: maj | August 09, 2013 at 05:25 PM
Det gør mig ondt med din sorg, men det er dejligt at høre fra dig igen.
Posted by: Anne Dorte | August 09, 2013 at 05:44 PM
Kære Marina!
Hvor dejligt at høre fra dig, sorg tager tid og du bruger den tid der er brug for.
Jeg blev helt rørt over disse ord "Den daglige følelse af at jeg skulle passe på hende og mit behov for kærligt at kramme hendes minde"
Knus.
Posted by: Margith | August 09, 2013 at 08:29 PM
Kære Marina
Ligesom alle de andre synes jeg også, det er dejligt at høre fra dig. Jeg har ofte tænkt på dig i løbet af sommeren og overvejet at skrive en mail, for jeg har savnet dine smukke billeder og fine indlæg. Men jeg ville ikke virke anmasende.
Håber du har nydt sommerdagene trods savnet.
Kh
Anna
Posted by: Anna Svenning | August 09, 2013 at 08:49 PM
... du er et smukt menneske!
Vidunderligt er det, at læse dine smukke ord - og hvor er det dog befriende, at du igen har lyst og overskud til ord til bloggen. Jeg kan læse, at der er mange der har tænkt på dig, selvfølgelig. Du er ofte i mine tanker.
Sender dig mine kærligste tanker og ønsker dig alt det bedste på din rejse i dig selv.
Kærligst Kristina
Posted by: Ylavalishule | August 09, 2013 at 10:53 PM
Åh, hvor jeg forstår dine tanker. Du beskriver din sorg på en meget visuel og gribende måde. Jeg er rigtig glad for, du er tilbage, og venter gerne på dine guldkorn og billeder, så længe det nu må vare.
Kram fra Karin.
Posted by: Karin | August 10, 2013 at 10:26 PM
Det giver masser af mening og det er smukke og gode ord du skriver.
Selvom jeg er glad for igen at læse med, kan jeg ikke lade være med at glædes over at du kan rumme sorgen på din egen måde og tør give dig den tid det kræver :)
Posted by: Pernille | August 10, 2013 at 11:51 PM
<3
Jeg er glad for å se deg i bloggverden igjen.
Posted by: Therese | August 11, 2013 at 11:52 AM
Kære alle.
Mange, mange tak for alle jeres søde kommentare, de har betydet rigtigt meget for mig og jeg har læst hver eneste mange gange.
Posted by: Marina | August 12, 2013 at 11:05 AM
Kære Marina
Dejligt at "høre" fra dig igen. Du skriver så smukt om din sorg og din mors død, at jeg bliver helt sørgmodig men også varm indeni.
Det rammer dybt og inderligt.
Mange knus, Stine
Posted by: stine | August 15, 2013 at 06:00 PM