Min barndoms hovdedør lå i den brostensbelagte Overgade i Ebeltoft og lige der ved siden af ligger den Skæve Bar. Som barn kravlede jeg ud af vinduet og plukkede af de espalierede roser. Jeg kan stadigt huske brostenene under mine bare fødder og duften af roser i sommernatten. Roserne slogte jeg til de gæster, der kom ud af den Skæve Bar og det var alletiders forretning, indtil jeg en aften blev opdaget, hvilket ikke gik stille af. Jeg begreb virkeligt ikke vreden den gang, for jeg havde jo bare gjort folk glade og tjent penge så min lillesøster og jeg kunne købe snolder hos slikmutter uden at det havde kostet nogen noget.
Det gule hus i Overgade har en fortid som præstegård. Det var mit andet barndomshjem og vi boede der egentligt ikke så længe, men jeg husker huset helt ned i mavefornemmelsen. Inden jeg startede i skole flyttede vi over i et nyt hus min far selv havde tegnet og som blev bygget i den fjerne del af den oprindeligt enorme have. Det gule hus i Overgade blev solgt og i dag bor der to familier. Den skæve bar ligger der stadigt og der er også stadigt roser på espalier. Gad vide om børnene fra den gamle præstegård stadigt tjener penge på at sælge roser?
I weekenden har jeg været på hyggeligt besøg hos min far i Ebeltoft og da jeg var i byen efter morgenbrød gik jeg en tidlig morgentur gennem min barndoms gader. Lyset er blåt som det er det om morgen i septemper. Se flere hverdagsglimt her.
Jeg har aldrig boet i Ebeltoft, men sidste år holdt vi sommerferie i byen og i år besøgte vi byen to gange i løbet af vores sensommerferie, for vi kan simpelt ikke får nok af den. Den er bare så hyggelige med de små hyggelige hus samt male gader, ren idyl.
Dejlige billeder, der lige har gjort mig opmærksom på, hvor næstes år ferie skal tilbringes. :-)
Posted by: tine | September 29, 2013 at 12:19 PM
Selvfølgelig kommer du fra Ebeltoft - et af de smukkeste steder jeg kender i Danmark :) - Fantastiske billeder, og fantastisk skildring af nogle af dine barndomsmider. Jeg håber, de stadig sælger roserne og ikke bliver opdaget. Jeg er helt overbevist om, at de roser har gjort mange ventende kvinder glade ;)
Posted by: Ylavalishule | September 29, 2013 at 12:51 PM
Skøn lille barndomsfortælling om en lille pige, der troede hun gjorde noget godt for sig selv og andre. :-) Kunne næsten selv mærke din fortrydelse over den vrede, dine uskyldige handlinger udløste. Fine billeder og ja, septembers lys er så blåt om morgenen. Tak for din fortælling
Posted by: Karin Laursen | September 29, 2013 at 05:44 PM
Der er så smukt i Ebeltoft.
Vi har været på ferie i Ebeltoft og omegn mange gange. Midt i byen, ligger nogle ferielejligheder ved hotel vigen. Der er bare så dejligt.
Og jeg kender godt følelsen af at gå til bageren nede bag ved kroen, Mellem Jyder. Tror det hed Ekkers Bageri, efter morgenbrød og til frokost et halvt rugbrød.
Bageren er lukket. Øv øv. Nu er det ved at være 5 år siden, vi var der sidst. Måske man skulle tage på en lille tur til byen:-)
Kh
Hanne
Posted by: Hanne K | September 29, 2013 at 08:40 PM
Dejlige billeder, som altid! Jeg er opvokset ret tæt på ebeltoft, hvor min far også har arbejdet i rigtig mange pr, så jeg kender byen godt. Og det er meget hyggeligt i de små gader.
Jeg har lige kommenteret på et andet indlæg hos dig, som jeg troede var det nyeste - ved ikke lige hvorfor det kom frem. Nå men, fik ikke kigget på datoen.
Kh
Anna
Posted by: Anna svenning | September 30, 2013 at 07:35 AM
Så skønne, skønne barndomsglimt :D
Posted by: Pernille | October 19, 2013 at 08:57 PM