Morgen i støvregn og forjaget forglemmelse.
Den ene havde glemt det ene og den anden det andet og ingen kunne huske det tredie. Derfor var det hele noget forsinket da vi asede cyklerne op af bakken. Lige da vi nåede op på toppen af vores sejle bakke sagde det selvfølgelig "psssssss" meget højlydt og dér stod Anna med flad cykel. Heldigvis er jeg et af den slags mennesker, der ikke kan slippe det ene for at gribe det andet, og derfor kører jeg stadigt på min højtelskede Nihola cykel, også selv om alle børn forlængst er vokset ud af den slags passiv transport. Resolut smed jeg Annas cykel ind til siden og Anna med fredagsbamser op i ladcyklen og så hjulede vi ellers af sted til Annas (og bamsernes) fryd.
Nu er vi hjemme igen. Fredagsbamserne er våde efter hjemturen i regnvejr og varmer sig ved brændeovnen. Anna har fået varm saftevand og roder med nogle kastanjer ved klippe-klistre bordet. De store og manden er ude i verden. Rasmus til fødselsdag, Mathilde filmer og manden er (igen, igen, igen) væk hele weekenden, denne gang dog til alt held til noget fornøjeligt. Og her sidder jeg så, mens regnen trommer mod udsigten.
Gang på gang slår det mig hvor hurtigt tiden snurrer. Det er, når jeg kikker den ene vej, ikke længe siden at Anna hver dag kørte i min Nihola og når jeg kikker den anden vej ved jeg at der ikke er længe til hun slipper sine bamsevenner. Derfor måtte jeg knipse et par billeder i dag. Et lille øjeblik, fastfrosset mellem det der var og det der lige om lidt slet ikke er mere.
Bamserne hedder Rosa og Påske. Påske er en dreng, men han er helt vild med at gå med kjole og det er jo heldigt nok, når man i gemmerne har kjoler fra den gang storesøsteren var en lille bitte baby. Siden har hun ikke frivilligt gået i kjole så det er da godt at der er en slidt lille bamse der sætter anderledes pris på flæser og småblomstret idyl.
SMUKKE SMUKKE tanker - og ord. Ordet er SMUKT!
Med ønsket om den skønneste weekend til dig og dine.
Varmt efterårskram herfra
Posted by: Ylavalishule | October 04, 2013 at 07:07 PM
Snøft, jeg ved godt du har ret, men jeg må indrømme at jeg i hverdagen ignorerer det fakum, at den lille pige jeg lægger i seng og kysser på panden har lært mindst fem ting, siden jeg sidst kyssede hende godnat aftenen før.
Skønne billeder af en smuk lille (stor) pige
Posted by: Stinemor | October 04, 2013 at 07:52 PM
Sikke nogle dejlige glade billeder, af en pige der stadig besidder barnets uskyldighed og uvidenhed ( altså om verdens grusomhed overordnet)
Suk hvor kender jeg følelsen af det du skriber så fint. Jeg får en klump i halsen hver gang jeg kigger det lille album med billeder igennem, som Nanna fik hos sin første dagplejer..... Faktisk også når jeg rydder op i tøj og og gemmer væk.... Hvor går tiden altså bare hurtigt.
Bevares det er da dejligt at de bliver ældre og lærer nye ting osv. Nogle kan man bare godt ønske sig tilbage for en lille stund!
Posted by: Camilla | October 04, 2013 at 08:12 PM
Hurra for Nihola..slipper heller ikke min de første mange mange år, selvom den yngste er 4 år og selv cykler pænt på 2 hjulet...det er min anden Nihola, da den første forsvandt og det er altså mors bil...god weekend og tak for en dejlig blog med nærhed..
Posted by: Anne Mette Kristensen | October 05, 2013 at 07:01 AM
Kære Kristina. Mon ikke det er tanker alle forældre kan nikke genkendene til? Jeg tror vi allesammen synes at tiden flyver.
Posted by: Marina | October 07, 2013 at 07:27 PM
Kære Stinemor.
Ja nogen gange føles det lidt vemodigt at de små vokser sig store så hurtigt, men heldigvis er det først og fremmest en fryd at de lære og udvikler sig. OG godnatkyssene er jeg helt sikker på at de bærer med sig ud i verden...
Posted by: Marina | October 07, 2013 at 07:32 PM
Kære Camilla.
TAK. Og sikke minder I to lige nu har at varme jer ved og kikke tilbage på. Jeg så hende godt i avisen og hun var bare så skøn den lille prinsesse.
Posted by: Marina | October 07, 2013 at 07:34 PM
Kære Anne Mette Kristensen.
Lige præcis sådan har jeg det ogå med min Nihola. Det er min lille driftsikre bil som jeg får meget svært ved at skille mig af med. Tænk at man mageligt kan have 10 indkøbs poser, det er da praktisk og jeg ved dårligt hvordan jeg skulle bære mig af med at handle ellers.
Og så tak for de pæne ord om Badut. Du aner ikke hvor glad du gør mig med sådan en kommentar.
Posted by: Marina | October 07, 2013 at 07:37 PM