I nat dyppede temperaturen for første gang under frysepunktet her i vores hjørne af verden. Den morgen hvor det sker står hvert år for mig som noget helt særligt. Lidt vemodigt, men også altid vanvittigt smukt. Træerne står stadigt med smukke farver, solopgangen er ekstra glødende og luften er frostklar.
Da jeg fuglte Anna i skole nød vi sammen solopgangs farverne, de små vandpytter der klirrende eksploderede når vores cykeldæk kørte igennem og den helt særlige knirken af frostne blade. Anna knuselsker det, også selvom fingrene i cykelvanterne bliver kolde.
Hjemme igen kikkede jeg ind til mit sovende feberhede barn, skrev en lille note og greb kameraret. Dampen stod nemlig hvid og lokkende over Storåen i baghaven og jeg måtte simpelthen prøve at indfange et øjeblik af magien. Jeg har før fortalt hvordan jeg efterhånden har forelsket mig i Storåen og den altid skiftende stemning ved åen, men ingenting er så fint som de dage hvor dampen står i hvide tåger over det strømmende vand.
Vanddamp er ikke så nemt at fotograferer, det kræver en mørk baggrund og helst sidelys ind på dampen. Prøv som eksempel at se på det nederste billed. Åen dampede lige så fint da jeg tog det billed, men fordi jeg har vendt mig om står lyset ikke rigtigt ind på dampen og så forsvinder den på billedet. Derfor er det slet ikke så ofte at det kan lade sig gi sig at få fotograferet den dampende å og når så lejligheden endelig er rigtig står man jo oftest med andet i hænderne. Derfor var det lidt en gave til mig selv at jeg i dag fik rigtige billeder af den dampende å.
Årh, hvor er det bare smukt! Jeg savner sådan at bo på landet for herinde mærkes årstidernes skiften slet ikke lige så meget som detgør derude, hvor der er plads.
Jeg ville elske en å i baghaven. Sikke priviligerede i er!
Posted by: Stinemor | November 11, 2013 at 04:23 PM
Smukke smukke billeder. Kan godt lide den måde hvorpå du får perspektiv i billedet ved at lege med blænde og fokus. Mit yndlingsbillede er det med de frosthvide frøstande mod de efterårsgule blade. Legen med tekstur, farve og blænde er rigtig smukt og poetisk. Jeg ville ønske jeg ikke var blevet liggende i sengen i morges, der kvart over syv, men istedet var smuttet ud på tur med kameraet. Det må blive en anden dag. Jeg kunne drømme om en fototur med dig her i min omegn ( Taulov imellem Kolding og Fredericia). Jeg har jo bemærket du ind imellem kommer her i området. :-)
Posted by: Karin Laursen | November 11, 2013 at 04:33 PM
Kære Stinemor.
Ja det var en fantastisk smuk morgen. Jeg nåede faktisk ikke så langt før himmelen blev overskyet og så var det slut med magien. På den anden side skulle jeg jo også hjem til min søn, der lå og var syg (men jo heldigvis er så stor at han godt kan være alene lidt). Vi bor faktisk ikke ude på landet (det har vi gjort tidligere da vi boede på Fejø) men derimod så centralt som man næsten kan det i Holstebro. Helt her inde i midten af byen er der en lille naturlomme og det er lige præcis midt i den lille lomme at vi var så heldige at finde et hus. Haven og beliggenheden er helt fantastisk og så må jeg leve med at det ikke er et hus fra 30erne sådan som jeg allerhelst vil have det.
Posted by: Marina | November 11, 2013 at 05:02 PM
Mange tak for de søde ord Karin.
Jeg var jo på udkik efter billeder der kunne fortælle historien om den første frost og derfor ledte jeg længe efter et motiv som lige det med de frosne frøstande med den rigtige efterårsgule baggrund. Det var faktisk slet ikke så nemt fordi kommunen har slået hele engen (og det er jo godt nok for ellers får vi ingen blomster til næste år) men heldigvis var der lige enkelte frøstande der havde undgået leen og én af dem stod perfekt med det store gule træ i baggrunden (hvis man kikker efter kan man se det træ på mange af billederne). Det kan ligne at jeg har timevis til sådan en fototur men faktisk er alle billederne nappet på 200 m åstrækning...
Tak især for dine ord om det med farve og blænde. Jeg har en særlig slags billeder jeg gerne vil tage og har også kik på et alt for dyrt objektiv der vil kunne det, men indtil videre må jeg tilnærme mig så godt som jeg kan det. Jeg tager meget ofte en hel lille serie fordi det ikke altid er let at lure hvilken blænde jeg bedst vil kunne lide.
Det kunne være helt vildt hyggeligt med en fototur. Nu kommer jeg detsværre mest på Kolding kanten når vi er på familie besøg og der er aldrig mulighed for at gå nogen steder. Det var derfor jeg gik fuldstændigt fotoamok da jeg var alene ved Kolding fjord i sidste uge.
Posted by: Marina | November 11, 2013 at 05:14 PM
Og sikke et billed af den dampende å!!!
Jeg kan slet ikke acceptere at temperaturen har været unger 0 - er vi virkelig allerede der?
Men smukt er det, det kan ingen modsige!
Knus knus C
Posted by: Céline Hallas | November 12, 2013 at 08:58 AM
Kære Céline.
TAK. Det betyder meget for mig at du kunne lide stemningen i de billeder. Det er virkeligt vanskeligt at fange den stemning synes jeg, men lige der har jeg god gavn af at mine objektiver ikke laver flare for ellers var det ikke andet på billederne i den vinkel som jeg må fotograferer. Og ja i går var der frost, det er nu faktisk ret sent i år så vi skal vist ikke klage. KNUS.
Posted by: Marina | November 12, 2013 at 09:51 AM