I mindeland: et hverdagsglimt

Jeg bærer stadigt sorgens fugle på mine skuldre. Nogle gange synger de nænsomt om det vi havde sammen, andre gange hakker de de mig vredt over alt det jeg aldrig forstod, alt det jeg ikke fik sagt, mens tiden var til det.

I dag pakker jeg kasser ud. Jeg gør det denne formiddag, fordi jeg vil have ro til at være alene med minderne. Det er kasser med julepynt og andet halløj fra min mors store købmandsdisk. Min søster er ikke intresseret og min far vil gerne at jeg passer på det. 10 flyttekasser fyldt med flere generations minder, blandet med hjemmelavet pynt, broderede duge, plastik fra netto og hist og pist et lille brev eller note med min mors håndskrift. Jeg mærker tårene på kinderne når hun kommer helt tæt på i minderne. Mærker hendes hænder i det julepynt hun lavede da min søster og jeg var børn og hendes kærlighed til det oldgamle julepynt hun og min far arvede.

Det hele er et sammensurium. Håndsyende nisser, en 200 år gammel tændstiksæske til minde om Danmarks ekspeditionen hvor min fars tipoldefar deltog, glaskugler, avisartikler, min farmors eventyrfigurer, ungernes julegaver til mine forældre gennem tiderne, bittesmå vaser af lampeglas, gibsengle, en sømands flaske hvor hovedet meget markabert kan tages af og bruges til prop, stjerner, påskepynt og hulsøm. Der er meget jeg husker og elsker for minderne og masser af ting jeg aldrig nogensinde tidligere har set. I kaoset er der overvældende mange fine ting og jeg holder både dem og minderne kærligt i hænderne. Der er også mange ting jeg ikke kan forstå og dem pakker jeg ned i kasser, der skal op på det loft vi ellers aldrig bruger.   

For mig er det en hård dag. En hård dag, men også en god og kærlig dag. Jeg ville ønske jeg kunne holde om min stærke mor, hende der elskede verden og skrev med selvsikker blå fyldepen på gamle kasser med mørnet julepynt.  

Endnu et hverdagsglimt. Jeg ved der er mange i øjeblikket, men november er en måned hvor jeg meget gerne vil holde fast i hverdagen og glæde mig over den stille nærhed. Hverdagsglimtene er mine små øjeblikke og de Badut indlæg som jeg selv vender tilbage til og læser når jeg gerne vil mindes det ene eller det andet, som det tilfældigvis er lykkes mig at indfange her på bloggen. I dag valgte jeg at tage en lille pause fra udpakning, netop for sætte ord på nogle af følelserne. For dig er det bare et lille blink i din daglige feed, for mig er idag endnu en af de svære dage i den process det er at sørge. 

Comments

[Ninette]

sikket fint og sorgeligt indläg... November måned er også for mig en måned med lige sådanne der hverdagsglimt, med både savn og sorg mikset med ungerne der for hver dag gläder sig mere og mere til vinteren og julen, hvilket er rigtigt dejligt når man ikke er på så godt humör synes jeg. Jeg er ked af det at du ikke fik flere år sammen med din mor, mange krammer herfra Finland!

[Ylavalishule]

Et kærligt knus til dig - i en svær, smuk, meningsfyldt og særdeles vigtig proces.
Hvor er du heldig, at din far og søster har betroet dig den(op)GAVE at tage kærligst vare julepynten, og alt det der er forbundet med det.

Knus til dig, kære Marina

Kærligst Kristina

[gitte blinkilde]

Også et kærligt knus herfra <3
Det må være smertefuldt at sidde med alle de minder, men også dejligt at have dem :-)
Knus Gitte

[Karin Laursen]

Så mange minder, så mange fine ting, så mange tilbageblik. Kan godt forstå det var noget, du følte skulle være din egen proces. Kan tænke mig du kender ordsproget: Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve forbi, men du kan forhindre dem i bygge rede. Og det er jo lige præcis, det du gør, tænker jeg. Giver dem lov til at flyve forbi og også lande om nødvendigt, men sender dem så kærligt videre indtil de en anden dag kommer forbi. Det er sådan en smuk metafor, synes jeg.
Og det beskriver du så smukt.
Kram fra Karin.

[Stinemor]

Pu ha. Hvor er det et utroligt fint indblik i, hvordan man har det, når man har mistet. Jeg synes, du bærer din sorg med værdighed, og det er godt du tillader dig selv den tid, det nu engang vil tage. Jeg sender en varm tanke i din retning.

[Marina]

Kære Ninnette.

Mange tak for Findlandskram, jeg trænger til dem af og til i denne periode. MIn mor døde alt for tidligt, men hvad der var meget værre var alle de år der gik inden hvor hun virkeligt ikke havde det godt. For mig er det virkelig den store sorg og måske noget af det rigtigt svære i de julekasser fordi der netop lå julepynt hun havde lavet da min søster og jeg var børn og hun havde helt anderledes med overskud og kreative kræfter. Jeg havde så gerne undt hende flere år med kræfter.

[Marina]

Kæreste Kristina

Jeg føler mig osgå meget heldig. Min søster har fået det meste af min mors tøj, smykker, pels og makeup. Det kan jeg slet ikke endnu. Jeg synes det kan være svært nok at holde hendes ting i hænderne og jeg ved at hun helst ville have beholdt dem hjemme hos sig selv, men min far vil af med det (helt forståeligt) så nu får jeg lov at passe på det. Det er jo også altid mig der holder jul så på den måde giver det jo god mening.

[Marina]

Kære Gitte.

Det har du helt ret i. Jeg vedkender mig alle minderne både de gode og de mindre gode og er så glad for at have dem. Jeg er også så heldig at min mor ofte er hos mig. Det er en stor gave.

[Marina]

Kære Karin.

Det smukke ordsprog kender jeg rigtigt godt og jeg har faktisk engang brugt det i et indlæg her på Badut (jeg tror overskriften var noget med "hvem må bygge rede i dit hår?"). Jeg har opdaget at der allerede boede mange sorgfugle i mit hår og det mærkelige er at nogle af dem nu er befriet og fløjet bort mens andre sorte fugle bliver hos mig lidt endnu. Jeg mener ikke at man skal værre lallende lykkelig hele tiden og i en process som den her er det ok med sorte dage.

[Marina]

Kære Stinemor.

Tak for varme tanker, det betyder meget.

Det er ikke mange af den slags tanker jeg deler her på Badut men lige med dette har jeg altså valgt det. Jeg holdt jo en meget lang blogpause hvor jeg ikke kunne skrive og nu synes jeg måske at det ville være lidt mærkeligt hvis jeg bare ringlede videre med alle de glade klokker uden af og til at fortælle at det ikke altid er så let.

[Maria Lisette]

Åh hvor det rørte mig at læse...
Alle de minder der kan ligge i ting. Og minde os om at huske nu'et og dem omkring os. Tak endnu engang for dit personlige indblik. Sikke en masse skatte du har dig der - og den historie de hver især har med sig.
KH Maria

[Marina]

Kære Maria Lisette.

Mange, mange tak for dine søde ord, de betød meget for mig. Ja vi skal huske at være her i nuet også når vi måske ikke synes at det er noget særligt forgyldt øjeblik. Alle de mange små ting skal lige finde deres plads her hos os. Jeg kan næppe finde dagligt rum for det hele, men det betyder meget for mig at have lidt af min mors skatte omkring mig. Hele min familie er ting mennesker, vi husker, mindes og oplever gennem ting.

[Maria Lisette]

Åh det kan jeg godt forstå.... :-)