Island er de store landskabers land og faktisk tror jeg aldrig jeg noget sted i verden har set så meget og så dyrt fotogrej. Selv var jeg selvfølgelig ikke i stand til at bruge mange øjeblikke på at knipse billeder for jeg var jo på familieferie med tre børn og en mand, der ikke sådan bare stopper, fordi lyset falder på en eller anden særegn måde (eller ihvertfald først stopper 500 m længere fremme). Alle billederne fra Island er derfor hastigt knipset med mit elskede 50mm objektiv (Bemærk dog at jeg siden anmeldelsen af objektivet har fået et såkaldt fullframe kamera, der er altså mere vidvinkel på disse billeder fra Island med 50mm end der ville have været med mit gamle kamera. Når jeg valgte at fotografer med 50mm skyldes det at mit vidvinkel objektiv kræver meget mere arbejde og jeg havde simpelthen kun tid til at knipse, ikke til at fotografere).
Tilgengæld var det fantastisk at få lov til at opleve de store landskaber sammen med familien. Manden havde lejet en kæmpestor guldfarvet terrænggående bil som fik alle børnene til at hvine af fryd. Selvfølgelig skulle bilen ud og luftes på en af de mindre veje og lige midt i absolut ingenting stoppede vi og spiste frokost midt i stilheden. Det var en stor og vild oplevelse også selvom det bare var nogle km fra hovdevejen.
Og sådan her ser de små veje ud på Island så hvis man vil ud og køre på dem skal man bruge et terrænggående køretøj af en slags. Hovdevejene er tilgengæld fine og kan nemt køres på med helt almindelige biler:
I sommeren 2013 var vores familie på rejse til USA. På vejen stoppede vi tre dage på Island som vi allesammen drømmer om at vende tilbage til. Her på Badut deler jeg af og til en lille håndfuld billeder fra et af de steder vi besøgte på rejsen. Læs mere om Island her. Jeg har fået mange spørgsmål om valg af rejseobjektiver og derfor skrev jeg lidt om det her.
Smukke smukke billeder kære Marina:)
Knus og kram herfra
Posted by: Silla | November 16, 2013 at 04:56 PM
Tak søde Silla, jeg længes tilbage og det må du også ofte gøre.
Posted by: Marina | November 16, 2013 at 05:34 PM