Når man skriver blog længe er man hist og pist nød til at smide en ny kategoribold i luften, ellers kører man fast i den samme rille. Nogle bolde falder tungt til jorden, andre leger man med i et stykke tid før man opgiver dem og endelig er der de bolde, der ligesom får vinger, holder sig flyvende og ja nogen gange faktisk ender med at sprede sig ud over det ganske danske blogland. Sådan tror jeg de fleste, der blogger længe oplever det.
En af de kategoribolde jeg har smidt op i luften var kategorien "glimt af hverdag". Jeg hittede på kategorien, fordi jeg oplevede at der nogen gange var meget langt mellem den kaotiske virkelighed på min side af skærmen og så den pænt fotograferede verden jeg beskrev på Badut. Nu har jeg aldrig haft noget ønske om at Badut skulle være et spejl af vores liv, dertil er hele vores familie alt for privat, men jeg havde aligevel brug for at vise nogle ærlige og nære små øjeblikke fra det liv der er vores. Derfor fandt jeg på kategorien "Hverdagsglimt" som har kørt lige siden. I starten var det lidt med bævrende skrivefingre, for det var ikke noget jeg på det tidspunkt havde set andre steder og jeg syntes at det var lidt småt og privat. Kategorien fik imidlertid en strålende velkomst, folk var virkelig glade for de små glimt og nogle af de bloggere, der læste med hos mig begyndte også at bruge ordet.
I dag er hverdagsglimteri en veletableret blogkategori på mange blogs, men sådan var det som sagt ikke da jeg i november 2010 skrev mine første hverdagsglimt. Dengang skrev mange meget ærligt, mens andre mere skrev for at inspirerer. Jeg introducerede hverdagsglimt som kategori på Badut, fordi jeg gerne klart ville vise hvornår noget var en lille bid ægte hverdag og hvornår jeg skrev for at inspirerer. Andre har helt sikkert fundet på det samme ord for de små bidder ægte nærværd, men jeg ved også at der er bloggere, der lånte ordet hos mig og at det derfra spredte sig og det gør mig faktisk ret stolt. Derfor er kategorien "Hverdagsglimt" det andet indlæg i min lille fødselsdagserie med gamle Badut indlæg.
Nu er det jo mere en kategori end et egentligt indlæg som her var med til at forme Badut som bloggen ser ud i dag, men derfor får I alligevel det allerførste, samt den begrundelse for kategorien som jeg skrev nogle uger senere.
12 Prinsesser høj på en grønsagskiste
Det muligt at du synes at dette billede lugter af leverpostaj, men næ nej du tager helt fejl! Det er nemlig begyndelsen til 12 meget fine pirat prinsesse grønsagsskattekister, en helt uundværlig del af ethvert bedre sørøver hjem (og har vi ikke alle et sådant eller hur?)....
--------------------------------------------------------
Hverdagsglimt fra fredag den 19. november klokken 13.28: jeg er langt om længe gået i gang med alle de planlagte dingenotterne til min yngstes fødselsdag. Ambitionerne er altid større end realiteterne.
Efter slaget
Klokken er 13.15, fredag den 26. november. Pirat-prinsesserne er netop afsejlet, manden er på vej tilbage til arbejdet med forretningsplanen og ungerne leger larmende med deres helium ballonger. Jeg skubber kagerester og pølsehorn til side, smækker computeren direkte ned oven på skelletet af en død pirat og kikker ind til Badut. Det slår mig at det er en sær afhængighed, dette at jeg når jeg trænger til ro og orden i min knold kikker ind om Badut hvor indslag og ideer er fint ordnet i kasser og kategoerier.
Hvad gør du når 12 larmende pirater er løbet gennem din hjerne og du trænger til et øjeblik med ro på?
---------------------------------------------
Måske har du bemærket at jeg eksperimenter med denne kategori som jeg kalder "glimt af hverdag". Det er stadigvæk "filtret virkelighed" for jeg har jo selv bestemt hvilke øjeblikke jeg blogger om, men når øjeblikket er valgt forsøger jeg at fange det så ærligt som overhovdet muligt. Jeg ved ikke helt om det kan intresssere nogen at vi går i biografen og slås over matadorspillet, men tanken er at det skal stå som det ærlige (og ofte efterspurte) modstykke til alle de indlæg hvor jeg forsøger at illusterer mine ideer med lækre billeder. Sjovt nok rammer mit lille eksperiment ned i den diskussion, der er startet som reaktion på dette indlæg. Selv har jeg aldrig lagt skjul på at jeg er solskinsblogger og det vil jeg forsat være. I tidens løb har jeg fået mange tæsk for det, men jeg har kun i meget begrænset omfang lyst til at tilbringe længere tid med mit snavsetøj end højst nødvendigt. Alligevel kan jeg godt se pointen i at jeg på den måde kun gengiver den halve virkelighed og hverdagsglimtene er mit forsøg på at skabe ballance. Måske holder jeg op igen om lidt, måske bliver jeg ved. Vi får se.
Tilføjet en times tid senere: det er jo ikke fordi jeg aldrig tidligere har blogget frisk fra de ucensurede følelser, men jeg har ikke gjort det særligt tit fordi jeg dybest set synes det er lidt uintressant at fortælle om mig. Med den nye kategori er det tanken at det skal være tydeligt hvad der er hvad. Giver det mening?
----------------------------------------------
Badut klassik: I oktober fyldte Badut fem år og i min fremskredne blogalderdom har jeg fået lyst til at kikke tilbage. Derfor vælger jeg i år at genblogge fem indlæg som jeg synes har været med til at gøre Badut til det bloggen er i dag. Jeg intressere mig brændende for blogging og måske især for de små vendepunkter, der gør den enkelte blog til det den er. Her griber jeg i egen barm og beskriver nogle af de øjeblikke der har formet min blog. Hvad synes du har været de vigtige vendepunkter for din blog?
