I dag er det tredie søndag i advent og jeg fejre adventssøndagen med at vise jer den adventskrans jeg i år bandt til min far. Min far er gammel sømand, han elsker valnødder og der har i mange år været tradition for at jeg hvert år gav mine forældre et eller andet der duftede af jul.
Derfor er denne adventskrans af havegrønt bundet så det grønne ligner bølger (ihvertfald lidt...) og på de grønne bølger sejler små valnøddeskibe med nelliker. Iøvrigt er kransen pyntet med stjerneanis, der er en af mine yndlinge til jul, og en enkel sløjfe. Alt pynten er limet på plads med limpistol.
Min far blev faktisk overraskende glad for kransen.
Info:
Se lige her hvordan du kan binde din egen krans (til adventskrans eller dørkrans) og klik her for at se mange flere adventskranse og adventsdekorationer.
Klikker du her kan du se hvor let det er at lave de fine valnøddeskibe.
De små pigonæbler er fra min fars have. Den gamle bakke er fra genbrug.
Comments